I alt 2796 ord
avkortning substantiv
Singularis, ubestemt form | avkortning |
---|
Singularis, bestemt form | avkortningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | avkortningar |
---|
Pluralis, bestemt form | avkortningarna |
---|
Udtale | [av-kårrt-ning] |
---|
-
afkortning, forkortelse
-
helt/delvist bortfald af pålignet skat
-
forkortelse (af brøk)
(matematik, geometri, algebra m.m.)
avkragad adjektiv
Grundform | avkragad |
---|
Neutrum | avkragat |
---|
Pluralis | avkragade |
---|
Udtale | [av-krag-add] |
---|
Se også | krage |
---|
-
som er uden krave
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
Avkragade präster är präster som inte vill eller får vara präster i Svenska kyrkan längre. Fenomenet kallas för avkragning
Præster uden krave er præster der ikke vil eller må længere være præster i Den Svenske Kirke. Fænomenet kaldes for 'avkragning' (det at man ikke må bære sin præstekrave)
avkriminalisera verbum
Infinitiv | avkriminalisera |
---|
Præsens | avkriminaliserar |
---|
Imperfektum | avkriminaliserade |
---|
Participium | avkriminaliserat/avkriminaliserad |
---|
Udtale | [av-krimm-inn-all-is-era] |
---|
-
afkriminalisere
eksempel
-
Snatteri har avkriminaliserats, eftersom det är effektivare att istället införa skadestånd, avgifter eller vitesföreläggande
Rapseri er blevt afkriminaliseret, eftersom det er mere effektivt at i stedet indføre skadeserstatning, afgifter eller bødetilkendegivelse
avkristna verbum
Infinitiv | avkristna |
---|
Præsens | avkristnar |
---|
Imperfektum | avkristnade |
---|
Participium | avkristnat/avkristnad |
---|
Udtale | [av-krisst-na] |
---|
-
afkristne, vende bort fra/gøre uinteresseret i den kristne tro
(religion, mytologi, folketro)
avkrok substantiv
Singularis, ubestemt form | avkrok |
---|
Singularis, bestemt form | avkroken |
---|
Pluralis, ubestemt form | avkrokar |
---|
Pluralis, bestemt form | avkrokarna |
---|
Udtale | [av-krouk] |
---|
Se også | obygd |
---|
-
afkrog, afsides beliggende sted, verdens ende
eksempel
-
Jag träffar sällan kusin Erika, hon bor nu i en avkrok i Härjedalen
Jeg ser sjældent kusine E., hun bor nu i en afkrog af H. (H., landskab beliggende i Norrland, tæt ved Norge)
avkräva verbum
Infinitiv | avkräva |
---|
Præsens | avkräver |
---|
Imperfektum | avkrävde |
---|
Participium | avkrävt/avkrävd |
---|
Udtale | [av-kräva] |
---|
Se også | avfordra |
---|
-
afkræve
eksempel
avkunna verbum
Infinitiv | avkunna |
---|
Præsens | avkunnar |
---|
Imperfektum | avkunnade |
---|
Participium | avkunnat/avkunnad |
---|
Udtale | [av-kunna] |
---|
Se også | förkunna, kungöra, tillkännage |
---|
-
kundgøre, officielt meddele, afsige
avkyla verbum
Infinitiv | avkyla |
---|
Præsens | avkyler |
---|
Imperfektum | avkylde |
---|
Participium | avkylt/avkyld |
---|
Udtale | [av-tjyla] |
---|
Synonym | kyla av |
---|
-
afkøle, kølne
-
også om økonomiske forhold
eksempel
|