I alt 5997 ord
koagulation substantiv
Singularis, ubestemt form | koagulation |
---|
Singularis, bestemt form | koagulationen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [koagul-aschon] |
---|
-
det at koagulere, proces hvorved noget koagulerer
koagulera verbum
Infinitiv | koagulera |
---|
Præsens | koagulerar |
---|
Imperfektum | koagulerade |
---|
Participium | koagulerat/koagulerad |
---|
Udtale | [koagul-era] |
---|
Sproglig herkomst | coagulare=få til at stivne, afledt af coagulum=osteløbe, af coagere=føre sammen, latin |
---|
-
koagulere, stivne, størkne, overgå fra flydende til geléagtig/fast form (især om blod/anden væske med indhold af protein)
koala substantiv
Singularis, ubestemt form | koala |
---|
Singularis, bestemt form | koalan |
---|
Pluralis, ubestemt form | koalor |
---|
Pluralis, bestemt form | koalorna |
---|
-
(koala)bjørn, pungbjørn med store/runde/buskede ører, stor/sort snude og tæt/gråhvid pels
(zoologi)
eksempel
koalition substantiv
Singularis, ubestemt form | koalition |
---|
Singularis, bestemt form | koalitionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | koalitioner |
---|
Pluralis, bestemt form | koalitionerna |
---|
Udtale | [koal-ischon] |
---|
Sproglig herkomst | fra fransk coalition, af latin coalitus, perf. part. af coalescere=vokse sammen, fransk |
---|
-
koalition, sammenslutning, forbund mellem partier, stater m.m.
koalitionsregering substantiv
Singularis, ubestemt form | koalitionsregering |
---|
Singularis, bestemt form | koalitionsregeringen |
---|
Pluralis, ubestemt form | koalitionsregeringar |
---|
Pluralis, bestemt form | koalitionsregeringarna |
---|
Udtale | [koallischons-re-jering] |
---|
-
koalitionsregering, to- eller flerpartiregering
koalitionsstyrka substantiv
Singularis, ubestemt form | koalitionsstyrka |
---|
Singularis, bestemt form | koalitionsstyrkan |
---|
Pluralis, ubestemt form | koalitionsstyrkor |
---|
Pluralis, bestemt form | koalitionsstyrkorna |
---|
Udtale | [koallischons-styrrka] |
---|
-
koalitionsstyrke
(militær m.m.)
eksempel
kobbe substantiv
Singularis, ubestemt form | kobbe |
---|
Singularis, bestemt form | kobben |
---|
Pluralis, ubestemt form | kobbar |
---|
Pluralis, bestemt form | kobbarna |
---|
Udtale | [kåbbe] |
---|
Se også | både, holme, klabb, skär |
---|
-
lille klippeø
eksempel
|