|
I alt 5993 ord
knös substantiv
| Singularis, ubestemt form | knös |
|---|
| Singularis, bestemt form | knösen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | knösar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | knösarna |
|---|
-
rig fyr (noget nedsættende)
(hverdagssprog/slang)
ko substantiv
| Singularis, ubestemt form | ko |
|---|
| Singularis, bestemt form | kon |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | korna |
|---|
| Udtale | [kou] |
|---|
-
ko
(zoologi)
eksempel
-
Kons fyra magar heter våmmen, löpmagen, bladmagen och nätmagen! Och dom stackars korna måste idissla 8 (åtta) timmar om dagen på grund av sitt invecklade magsystem!
Se også sjuka
Koens fire maver hedder vommen, løben, bladmaven og netmaven. Og de stakkels køer er nødt til at tygge drøv otte timer om dagen pga. deres indviklede mavesystem!
-
elg, ren (hunnen)
eksempel
-
Älgkon med sina älgkalvar, renkon och hennes renkalvar
Elgkoen med sine kalve, rensdyrkoen og hendes kalve
særlige udtryk
-
Helig ko
Nogen/noget som ikke må kritiseres
-
Ingen ko på isen, ingen fara, ingen brådska
Ingen ko på isen, ingen fare på færde, det haster ikke
koaffyr substantiv
| Singularis, ubestemt form | koaffyr |
|---|
| Singularis, bestemt form | koaffyren |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koaffyrer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koaffyrerna |
|---|
| Udtale | [koaff-yr] |
|---|
| Se også | håruppsättning, kamning |
|---|
| Sproglig herkomst | coiffure, egtl. fra coiffere, fransk |
|---|
-
coiffure, frisure (om kvinder)
(ældre udtryk)
koagel substantiv
| Singularis, ubestemt form | koagel |
|---|
| Singularis, bestemt form | koaglet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koagel |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koaglen |
|---|
| Udtale | [koagel] |
|---|
-
klump af ostestof, størknet blod og lign.
koagulation substantiv
| Singularis, ubestemt form | koagulation |
|---|
| Singularis, bestemt form | koagulationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [koagul-aschon] |
|---|
-
det at koagulere, proces hvorved noget koagulerer
koagulera verbum
| Infinitiv | koagulera |
|---|
| Præsens | koagulerar |
|---|
| Imperfektum | koagulerade |
|---|
| Participium | koagulerat/koagulerad |
|---|
| Udtale | [koagul-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | coagulare=få til at stivne, afledt af coagulum=osteløbe, af coagere=føre sammen, latin |
|---|
-
koagulere, stivne, størkne, overgå fra flydende til geléagtig/fast form (især om blod/anden væske med indhold af protein)
|
