|
I alt 735 ord
briggsegel substantiv
| Singularis, ubestemt form | briggsegel |
|---|
| Singularis, bestemt form | briggseglet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | briggsegel |
|---|
| Pluralis, bestemt form | briggseglen |
|---|
| Udtale | [brigg-segel] |
|---|
-
brigsejl
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
brikett substantiv
| Singularis, ubestemt form | brikett |
|---|
| Singularis, bestemt form | briketten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | briketter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | briketterna |
|---|
| Udtale | [brik-ett] |
|---|
| Se også | pellet |
|---|
-
briket, stykke brændsel af sammenpresset kul, tørv, halm el.lign.
eksempel
-
Om vintern blir kall och lång och vedlagret tar slut, så kan man även använda briketter (värmeloggs), som består av kompakta bitar av hoppressat spån som läggs direkt i eldstaden
Hvis vinteren bliver kold og lang og der ikke er mere brænde, så kan man også bruge briketter, der består af sammenpressede spåner, som man lægger direkte i ildstedet
-
Eldar ni med ved eller kolbriketter?
Fyrer I med brænde eller kulbriketter?
brikollstöt substantiv
| Singularis, ubestemt form | brikollstöt |
|---|
| Singularis, bestemt form | brikollstöten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | brikollstötar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | brikollstötarna |
|---|
| Udtale | [brikåll-stöt] |
|---|
| Sproglig herkomst | bricole; briccola (ital.), fransk |
|---|
-
coup de bricole
(sport, spil og leg)
briljans substantiv
| Singularis, ubestemt form | briljans |
|---|
| Singularis, bestemt form | briljansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [brillj-anns] |
|---|
-
brillans, klar/funklende glans (fx fra ædelsten) ell
-
sans for hvad der er stilfuldt/raffineret, teknisk dygtighed i udførelsen af en bestemt præstation
briljant substantiv
| Singularis, ubestemt form | briljant |
|---|
| Singularis, bestemt form | briljanten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | briljanter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | briljanterna |
|---|
| Udtale | [brillj-annt] |
|---|
-
brillant, diamant slebet rund med et stort antal facetter (normalt 57 eller 58)
briljant adjektiv
| Grundform | briljant |
|---|
| Neutrum | briljant |
|---|
| Pluralis | briljanta |
|---|
| Udtale | [brillj-annt] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk brillant, præs. part. af briller=funkle, stråle, fransk |
|---|
-
brillant, som funkler/stråler
-
meget begavet, dygtig, som imponerer ved sine ydre egenskaber, fx om kunstnerisk præstation, af høj kvalitet
eksempel
briljantslipare substantiv
| Singularis, ubestemt form | briljantslipare |
|---|
| Singularis, bestemt form | briljantsliparen/briljantsliparn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | briljantslipare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | briljantsliparna |
|---|
| Udtale | [brllj-annt-slip-are] |
|---|
-
brillantsliber
(fag, profession og lign.)
briljera verbum
| Infinitiv | briljera |
|---|
| Præsens | briljerar |
|---|
| Imperfektum | briljerade |
|---|
| Participium | briljerat |
|---|
| Udtale | [brillj-era] |
|---|
| Se også | excellera |
|---|
| Sproglig herkomst | briller=funkle, stråle, fransk |
|---|
-
brillere, gøre sig bemærket ved en fremragende/opsigtsvækkende præstation/stor dygtighed
|
