Sprogbro

knallebygden substantiv singularis

1. (hjemme)industriegnen i Västergötland, især omkring Borås

knalleffekt substantiv

1. meget stærk effekt

knallert substantiv

1. knallert (hverdagssprog/slang)

knallfull adjektiv

1. kraftigt beruset (hverdagssprog/slang)

knallgas substantiv

1. knaldgas, knaldluft, eksplosiv blanding af to dele brint med enten en del ilt eller fem dele luft (fysik, kemi m.m.)

knallhatt substantiv

1. fænghætte, lille (metal)hylster som indeholder en tændsats, og som kan antænde sprængladningen i skydevåben (våben, sprængstof m.m.)

knallhård adjektiv

1. knaldhård, stenhård, meget hård

knallpulverpistol substantiv

1. knaldhættepistol (sport, spil og leg)