|
I alt 528 ord
sekt substantiv
| Singularis, ubestemt form | sekt |
|---|
| Singularis, bestemt form | sekten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sekkt] |
|---|
-
sekt, mousserende hvidvin
(drikke m.m.)
sekterism substantiv
| Singularis, ubestemt form | sekterism |
|---|
| Singularis, bestemt form | sekterismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sekkt-er-issm] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin secta=retningslinje, filosofisk lære, sekt, muligvis af verbet sequi=efterfølge (også sat i forbindelse med secare=skære), engelsk |
|---|
-
sekterisme, filosofisk lære/sekt (om en gruppe af personer der har udskilt sig fra et større/etableret trossamfund pga. uenighed om vigtige religiøse emner)
(religion, mytologi, folketro)
sekteristisk adjektiv
| Grundform | sekteristisk |
|---|
| Neutrum | sekteristiskt |
|---|
| Pluralis | sekteristiska |
|---|
| Udtale | [sekkt-er-isst-isk] |
|---|
-
sekterisk
eksempel
-
Medlemmar i en sekteristisk organisation måste kvalificera sig för att få tillhöra gruppen, t.ex. genom att leva som gruppens medlemmar och/eller samtycka till gruppens lära. Många sekter kan vara farliga om den slutna gruppen styrs av en karismatisk ledare med en förvirrad ideologi
Medlemmer i en sekteristisk organisation skal kvalificere sig for at få lov til at tilhøre gruppen, fx ved at leve som gruppens medlemmer og/eller samtykke til gruppens lære. Mange sekter kan være farlige hvis den lukkede gruppe styres af en karismatisk leder med en forvirret ideologi
-
Gustav Å. är en politiker som jämt och ständigt torgför sina sekteristiska åsikter
G. Å. er en politiker, der ustandseligt udbasunerer sine sekteriske synspunkter
sektion substantiv
| Singularis, ubestemt form | sektion |
|---|
| Singularis, bestemt form | sektionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sektioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sektionerna |
|---|
| Udtale | [sekkschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | sectio (genitiv -onis)=snit, afledt af secare=skære, latin |
|---|
-
sektion, underafdeling, afsnit, del af en større helhed med en vis funktion/et bestemt arbejdsområde
-
tværsnit i figur eller konstruktion
sektor substantiv
| Singularis, ubestemt form | sektor |
|---|
| Singularis, bestemt form | sektorn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sektorer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sektorerna |
|---|
| Udtale | [sekkt-or] |
|---|
| Sproglig herkomst | sector, afledt af secare=skære, latin |
|---|
-
sektor, afgrænset område/afdeling (samfund, organisation)
eksempel
-
Tredje sektorn omfattar samhällets svagaste grupper
Se også avläggare, enhet
Den 3. sektor omfatter samfundets svageste grupper (arbejdsløse, langtidssyge, førtidspensionister)
-
del af en cirkel
(matematik, geometri, algebra m.m.)
særlige udtryk
-
Den privata sektorn
Den private sektor, den sektor som stat og kommune ikke er ansvarlig for
-
Den offentliga sektorn=den ofantliga sektorn
Den offentlige sektor=den uhyre store sektor
sektorfyr substantiv
| Singularis, ubestemt form | sektorfyr |
|---|
| Singularis, bestemt form | sektorfyren |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sektorfyrar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sektorfyrarna |
|---|
| Udtale | [sekkt-or-fyr] |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
vinkelfyr der lyser med forskellige farver i forskellige sektorer
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
sektoriell adjektiv
| Grundform | sektoriell |
|---|
| Neutrum | sektoriellt |
|---|
| Pluralis | sektoriella |
|---|
| Udtale | [sekkt-ori-ell] |
|---|
-
sektoriel, som drejer sig om (særlige) sektorer (i administrative sammenhænge)
sektorsforskning substantiv
| Singularis, ubestemt form | sektorsforskning |
|---|
| Singularis, bestemt form | sektorsforskningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sekt-ors-fårrsk-ning] |
|---|
-
sektorforskning, forskning indenfor forskellige samfundssektorer
eksempel
-
Under lång tid har sektorsforskningen i allmänhet och byggforskningen i
synnerhet varit föremål för diskussioner. Vad som ifrågasatts är dels om denna forskning haft en tillräckligt hög kvalitet, dels om den verkligen varit till någon nytta
I lang tid er sektorforskningen i almindelighed og byggeforskningen i særdeleshed været genstand for diskussioner. Der sættes spørgsmålstegn ved hvorvidt denne forskning har haft en tilstrækkelig høj kvalitet, dels hvorvidt den virkelig har gjort nogen nytte
|
