|
I alt 348 ord
glimmer substantiv
| Singularis, ubestemt form | glimmer |
|---|
| Singularis, bestemt form | glimmern |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [glimmer] |
|---|
| Se også | glans, kattguld |
|---|
-
glimmer, partikler/strimler/flager af metallignende/skinnende materiale (fx brugt som pynt)
Glimmingehus egennavn
-
Glimmingehus, borg i Skåne fra ca. 1500, bygget af det danske rigsråd, admiral J. H. Ulfstand
eksempel
-
Inne i Glimmingehus finns en åttakantig stentavla vars inskrift i medeltida minuskler lyder så här på svenska: 'Jag är en kämpe stark och stor, från Gotland jag till Skåne for
Inde i G. findes der en ottekantet stentavle hvis indskrift i middelalderlige minuskler lyder som følger: 'Jeg er en kæmpe stærk og stor, fra Gotland jeg til Skåne for (Ulfstand, som også var den danske konges lensmand på Gotland, bliver i den svenske tekst omtalt som skåning, men var naturligvis dansker)
glimra verbum
| Infinitiv | glimra |
|---|
| Præsens | glimrar |
|---|
| Imperfektum | glimrade |
|---|
| Participium | glimrat |
|---|
| Udtale | [glimmra] |
|---|
| Synonymer | glimma, glittra |
|---|
-
glimre, glimte, glitre, blinke
-
udmærke sig
glimrande adjektiv
| Grundform | glimrande |
|---|
| Neutrum | glimrande |
|---|
| Pluralis | glimrande |
|---|
| Udtale | [glimmr-annde] |
|---|
| Synonym | utomordentlig |
|---|
-
glimrende
glimt substantiv
| Singularis, ubestemt form | glimt |
|---|
| Singularis, bestemt form | glimten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | glimtar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | glimtarna |
|---|
| Udtale | [glimmt] |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
glimt, blink, strejf
eksempel
-
svagt tegn på noget (i overført betydning)
eksempel
-
lille del af noget
eksempel
særlige udtryk
-
Ha glimten i ögat
Have humoristisk sans
-
Med glimten i ögat
Med et glimt i øjet
glimta verbum
| Infinitiv | glimta |
|---|
| Præsens | glimtar |
|---|
| Imperfektum | glimtade |
|---|
| Participium | glimtat |
|---|
| Udtale | [glimmta] |
|---|
| Sproglig herkomst | svensk oprindelse: glimta, fra svensk |
|---|
-
glimte, lyse et kort øjeblik
glimtare substantiv
| Singularis, ubestemt form | glimtare |
|---|
| Singularis, bestemt form | glimtaren/glimtarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | glimtare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | glimtarna |
|---|
| Udtale | [glimmt-are] |
|---|
-
trailer, uddrag fra film
(hverdagssprog/slang)
glimtvis adjektiv
| Grundform | glimtvis |
|---|
| Neutrum | glimtvist |
|---|
| Pluralis | glimtvisa |
|---|
| Udtale | [glimmt-vis] |
|---|
-
sporadisk, pletvis, overfladisk
eksempel
|
