I alt 1934 ord
uttolka verbum
Infinitiv | uttolka |
---|
Præsens | uttolkar |
---|
Imperfektum | uttolkade |
---|
Participium | uttolkat/uttolkad |
---|
Udtale | [ut-tållka] |
---|
-
fortolke
uttolkare substantiv
Singularis, ubestemt form | uttolkare |
---|
| uttolkaren/uttolkarn |
---|
| uttolkare |
---|
| uttolkarna |
---|
Udtale | [ut-tållk-are] |
---|
-
person der tolker/forstår/forklarer noget
uttorkad adjektiv
Grundform | uttorkad |
---|
Neutrum | uttorkat |
---|
Pluralis | uttorkade |
---|
Udtale | [ut-tårrk-add] |
---|
-
udtørret
uttorkning substantiv
Singularis, ubestemt form | uttorkning |
---|
Singularis, bestemt form | uttorkningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [ut-tårrk-ning] |
---|
-
udtørring
uttryck substantiv
Singularis, ubestemt form | uttryck |
---|
Singularis, bestemt form | uttrycket |
---|
Pluralis, ubestemt form | uttryck |
---|
Pluralis, bestemt form | uttrycken |
---|
Udtale | [ut-trykk] |
---|
-
udtryk, ord/formulering
eksempel
-
udtryk (for), tydeligt tegn på noget
eksempel
-
Ett uttryck för stor skepsis
Et bevis på stor skepsis
-
Ett sorgset ansiktsuttryck
Et sørgmodigt ansigtsudtryk
særlige udtryk
-
Ge uttryck för (åt) något (t.ex. känslor)
Give udtryk for noget (fx følelser)
-
Komma till uttryck, ta sig uttryck
Komme til udtryk, mærkes på en særlig måde
-
Stående udtryck
Faste udtryk (vendinger)
uttrycka verbum
Infinitiv | uttrycka |
---|
Præsens | uttrycker |
---|
Imperfektum | uttryckte |
---|
Participium | uttryckt |
---|
Udtale | [ut-trykka] |
---|
-
udtrykke
eksempel
-
Hon uttrycker sig alltid så försiktigt, så man vet aldrig vad hon tänker
Hun udtrykker sig altid så forsigtigt, at man aldrig ved, hvad hun tænker
uttrycklig adjektiv
Grundform | uttrycklig |
---|
Neutrum | uttryckligt |
---|
Pluralis | uttryckliga |
---|
Udtale | [ut-trykk-lig] |
---|
Synonym | explicit |
---|
-
udtrykkelig
|