|
I alt 1824 ord
israelisk adjektiv
| Grundform | israelisk |
|---|
| Neutrum | israeliskt |
|---|
| Pluralis | israeliska |
|---|
| Udtale | [israel-isk] |
|---|
-
israelsk
eksempel
-
Ett israeliskt namnskick är att ordet Yahû ofta förekommer i slutet av människors egennamn, t.ex. (Benjamin) Netanyahû
E israelsk navneskik er at ordet Yahû ofte optræder i slutningen af menneskers egennavn
-
Avskräckande israeliska atomvapen
Afskrækkende israelske atomvåben
israeliska substantiv
| Singularis, ubestemt form | israeliska |
|---|
| Singularis, bestemt form | israeliskan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | israeliskor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | israeliskorna |
|---|
| Udtale | [israel-iska] |
|---|
-
kvinde fra Israel
israelit substantiv
| Singularis, ubestemt form | israelit |
|---|
| Singularis, bestemt form | israeliten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | israeliter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | israeliterna |
|---|
| Udtale | [israel-it] |
|---|
| Sproglig herkomst | hebraisk Yishra-el, der er af uvis betydning (var iflg. Det Gamle Testamente patriarken Jakobs andet navn) , hebræisk/aramæisk |
|---|
-
israelit, jøde i det gamle Israel, hebræer
(ældre udtryk)
eksempel
-
En israelit var enligt Gamla testamentet en efterkommande till patriarken Jakob och bodde i forntidens hebreiska nation Israel
En israelit var ifølge Det Gamle Testamente en efterkommer af patriarken Jakob og boede i oldtidens hebræiske nation I.
israelitisk adjektiv
| Grundform | israelitisk |
|---|
| Neutrum | israelitiskt |
|---|
| Pluralis | israelitiska |
|---|
| Udtale | [israel-it-isk] |
|---|
-
israelitisk
isskruvning substantiv
| Singularis, ubestemt form | isskruvning |
|---|
| Singularis, bestemt form | isskruvningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | isskruvningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | isskruvningarna |
|---|
-
isskruning
istadarätt substantiv
| Singularis, ubestemt form | istadarätt |
|---|
| Singularis, bestemt form | istadarätten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [i-stada-rätt] |
|---|
-
successionsret (fx når et barn arver i sine afdøde forældres sted)
(jura, lov og ret)
istadig adjektiv
| Grundform | istadig |
|---|
| Neutrum | istadigt |
|---|
| Pluralis | istadiga |
|---|
| Udtale | [i-stad-ig] |
|---|
| Se også | motspänstig |
|---|
-
stædig, genstridig (fx om hest)
-
hårdnakket, genstridig, stædig (om handling)
eksempel
|
