I alt 2795 ord
arrende substantiv
Singularis, ubestemt form | arrende |
---|
Singularis, bestemt form | arrendet |
---|
Pluralis, ubestemt form | arrenden |
---|
Pluralis, bestemt form | arrendena |
---|
Udtale | [ar-rennde] |
---|
-
forpagtning, kontrakt, leje(mål)
arrendera verbum
Infinitiv | arrendera |
---|
Præsens | arrenderar |
---|
Imperfektum | arrenderade |
---|
Participium | arrenderat/arrenderad |
---|
Udtale | [ar-rend-era] |
---|
Synonym | |
---|
Sproglig herkomst | arrendare, fra middelalerlatin, latin |
---|
-
forpagte, leje
arrest substantiv
Singularis, ubestemt form | arrest |
---|
Singularis, bestemt form | arresten |
---|
Pluralis, ubestemt form | arrester |
---|
Pluralis, bestemt form | arresterna |
---|
Udtale | [ar-resst] |
---|
Sproglig herkomst | arrêt, af latin ad- og restare=blive, stå tilbage, fransk |
---|
-
arrest, detention, fængsling, fængsel for anholdte/varetægtsfanger/lovovertrædere idømt kortere straffe
eksempel
-
arrest, fængsel
eksempel
-
För många barn i arrest. Frihetsberövade barn behandlas inte som barn utan som vuxna. Detta kan få långvariga och svåra konsekvenser för barnet
Se også fängelse, häkte
For mange børn i fængsel. Frihedsberøvede børn behandles ikke som børn men som voksne. Dette kan få langvarige og svære konsekvenser for barnet
arrestant substantiv
Singularis, ubestemt form | arrestant |
---|
Singularis, bestemt form | arrestanten |
---|
Pluralis, ubestemt form | arrestanter |
---|
Pluralis, bestemt form | arrestanterna |
---|
Udtale | [ar-rest-ant] |
---|
-
varetægtsarrestant
arrestera verbum
Infinitiv | arrestera |
---|
Præsens | arresterar |
---|
Imperfektum | arresterade |
---|
Participium | arresterat/arresterad |
---|
Udtale | [arr-rest-era] |
---|
Se også | anhålla, gripa, häkta |
---|
Sproglig herkomst | arrêter, af latin ad- og restare=blive, stå tilbage, fransk |
---|
-
arrestere, anholde/pågribe/midlertidigt tilbageholde
eksempel
-
Spionen arresterades (blev anhållen, blev gripen) innan hon hann lämna landet
Se også häkta
Spionen blev anholdt, før hun nåede at forlade landet
arrivist substantiv
Singularis, ubestemt form | arrivist |
---|
Singularis, bestemt form | arrivisten |
---|
Pluralis, ubestemt form | arrivister |
---|
Pluralis, bestemt form | arrivisterna |
---|
Udtale | [ar-riv-isst] |
---|
-
hensynsløs karrieremager, person som har travlt med at gøre karriere på arbejdsmarkedet (nedsættende)
arrogans substantiv
Singularis, ubestemt form | arrogans |
---|
Singularis, bestemt form | arrogansen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [ar-rog-anns, ar-rog-angs] |
---|
Synonym | högdragenhet |
---|
-
arrogance, provokerende/udfordrende selvsikkerhed og overlegenhed, arrogant holdning/opførsel
|