|
I alt 2069 ord
obligat adjektiv
| Grundform | obligat |
|---|
| Neutrum | obligat |
|---|
| Pluralis | obligata |
|---|
| |
|---|
| Udtale | [ob-lig-at] |
|---|
| Sproglig herkomst | obligatus, latin |
|---|
-
sædvanlig, nødvendig, obligatorisk, som sædvanligvis indgår i en given sammenhæng
-
nødvendig/selvstændigt fremtrædende, ofte med solistisk præg (om instrumentalstemme)
(musik, instrument m.m.)
obligation substantiv
| Singularis, ubestemt form | obligation |
|---|
| Singularis, bestemt form | obligationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | obligationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | obligationerna |
|---|
| Udtale | [ob-lig-aschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | obligatio (genitiv -onis)=forpligtelse, binding, afledt af obligare=binde fast til, latin |
|---|
-
obligation, værdipapir udstedt af det offentlige/private
eksempel
-
En grön obligation är en obligation där kapitalet är öronmärkt åt olika former av miljöprojekt
En grøn obligation er en obligation, hvor kapitalen er øremærket til forskellige former for miljøprojekter (den første grønne obligation blev udstedt i 2008)
-
forpligtelse
eksempel
obligationslån substantiv
| Singularis, ubestemt form | obligationslån |
|---|
| Singularis, bestemt form | obligationslånet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | obligationslån |
|---|
| Pluralis, bestemt form | obligationslånen |
|---|
| Udtale | [ob-lig-aschons-lån] |
|---|
-
obligationslån, lån som man optager ved at udstede/sælge obligationer
obligationsränta substantiv
| Singularis, ubestemt form | obligationsränta |
|---|
| Singularis, bestemt form | obligationsräntan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | obligationsräntor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | obligationsräntorna |
|---|
| Udtale | [ob-lig-aschons-rännta] |
|---|
-
obligatiosnrente, rente som en obligation giver
obligatorisk adjektiv
| Grundform | obligatorisk |
|---|
| Neutrum | obligatoriskt |
|---|
| Pluralis | obligatoriska |
|---|
| Udtale | [ob-lig-at-or-isk] |
|---|
| Sproglig herkomst | obligatus=forpligtet, latin |
|---|
-
obligatorisk, som man er forpligtet/tvunget til, påbudt, ikke valgfri
obligatorium substantiv
| Singularis, ubestemt form | obligatorium |
|---|
| Singularis bestemt form | obligatoriet |
|---|
| Pluralis ubestemt form | obligatorier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | obligatorierna |
|---|
| Udtale | [ob-lig-at-ori-umm] |
|---|
-
obligatorium, obligatorisk ordning, uvilkårlig forpligtelse
obligerad adjektiv
| Grundform | obligerad |
|---|
| Neutrum | obligerat |
|---|
| Pluralis | obligerade |
|---|
| Udtale | [ob-lig-er-add] |
|---|
-
forpligtet af taknemmelighed
|
