|
I alt 5422 ord
fallen adjektiv
| Grundform | fallen |
|---|
| Neutrum | fallet |
|---|
| Pluralis | fallna |
|---|
| Udtale | [fallen] |
|---|
-
med talent for noget, dygtig til noget
eksempel
-
specielt forfalden/tilbøjelig til noget
fallenhet substantiv
| Singularis, ubestemt form | fallenhet |
|---|
| Singularis, bestemt form | fallenheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [fallen-het] |
|---|
| Se også | anlag, benägenhet |
|---|
-
anlæg, talent
eksempel
-
Marita har fallenhet för språk, hon talar flytande spanska och portugisiska
Se også anlag
M. har talent for sprog, hun taler flydende spansk og portugisisk
-
tilbøjelighed, hang
eksempel
-
Fallenhet för intellektuella utmaningar
Hang til intellektuelle udfordringer
-
Politiker har tyvärr en fallenhet för att säga en sak, men att göra något annat
Politikere har desværre en tilbøjelighed til at sige en ting, men at gøre noget andet
fallera verbum
| Infinitiv | fallera |
|---|
| Præsens | fallerar |
|---|
| Imperfektum | fallerade |
|---|
| Participium | fallerat |
|---|
| Udtale | [fall-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | fallere=bedrage, af tysk fallieren, af italiensk fallire=fejle, slå fejl, latin |
|---|
-
slå fejl, mislykkes, ikke fungere iflg. planen/planerne
eksempel
-
mangle, fattes
fallera interjektion
-
faldera
eksempel
-
Fallera används i glada sånger som t.ex. "Vi gå över daggstänkta berg, fallera!"
Faldera bruges i glade sange, som fx i "Vi vandrer over dugvåde bjerge, faldera!" (kendt svensk vise)
fallfärdig adjektiv
| Grundform | fallfärdig |
|---|
| Neutrum | fallfärdigt |
|---|
| Pluralis | fallfärdiga |
|---|
| Udtale | [fall-färrd-ig] |
|---|
-
faldefærdig, vanrøgtet, som er ved at falde sammen, i meget dårlig stand
fallgrop substantiv
| Singularis, ubestemt form | fallgrop |
|---|
| Singularis, bestemt form | fallgropen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fallgropar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fallgroparna |
|---|
| Udtale | [fall-group] |
|---|
-
faldgrube (også i overført betydning)
fallhöjd substantiv
| Singularis, ubestemt form | fallhöjd |
|---|
| Singularis, bestemt form | fallhöjden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fallhöjder |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fallhöjderna |
|---|
| Udtale | [fall-höjjd] |
|---|
-
faldhøjde, den strækning som nogen/noget falder lodret/kan falde lodret
|
