|
I alt 5180 ord
bestämning substantiv
| Singularis, ubestemt form | bestämning |
|---|
| Singularis, bestemt form | bestämningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | bestämningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | bestämningarna |
|---|
| Udtale | [be-stämm-ning] |
|---|
| Se også | bestämmelse |
|---|
-
bestemmelse, fastlæggelse af fx fakta
eksempel
-
När du vill ha avstyckning av en tomt eller bestämning av läget av en gräns måste du skicka in en ansökan till lantmätaren
Når du har brug for en udstykning af en grund eller bestemmelse af en grænse,
så skal du indsende en ansøgning til landmåleren
bestämningsord substantiv
| Singularis, ubestemt form | bestämningsord |
|---|
| Singularis, bestemt form | bestämningsordet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | bestämningsord |
|---|
| Pluralis, bestemt form | bestämningsorden |
|---|
| Udtale | [be-stämm-nings-ord] |
|---|
| Synonym | determinant |
|---|
-
ord der angiver noget karakteristisk ved et andet udtryk
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Bestämningsord är
ord som preciserar eller beskriver ett huvudord i en fras, dvs. adjektiv, bestämda artiklar eller räkneord, t.ex. den röda bilen, tre äpplen
Bestemmende ord er ord der præciserer eller bekriver et hoverord i en sætning, dvs. adjektiver (tillægsord), bestemte artikler eller talord, fx *den*røde bil, *tre* æbler
beständig adjektiv
| Grundform | beständig |
|---|
| Neutrum | beständigt |
|---|
| Pluralis | beständiga |
|---|
| Udtale | [be-stännd-ig] |
|---|
| Se også | bestående, varaktig |
|---|
-
bestandig, stadig
beständighet substantiv
| Singularis, ubestemt form | beständighet |
|---|
| Singularis, bestemt form | beständigheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [be-stännd-i(g)-het] |
|---|
| Se også | permanens |
|---|
-
bestandighed
bestört adjektiv
| Grundform | bestört |
|---|
| Neutrum | bestört |
|---|
| Pluralis | bestörta |
|---|
| Udtale | [be-störrt] |
|---|
| Se også | häpen, överraskad |
|---|
-
bestyrtet, meget overrasket
bestörtning substantiv
| Singularis, ubestemt form | bestörtning |
|---|
| Singularis, bestemt form | bestörtningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [be-störrt-ning] |
|---|
| Se også | panik |
|---|
-
bestyrtelse
besudla verbum
-
besudle, vanære
|
