|
I alt 6004 ord
klanteri substantiv
| Singularis, ubestemt form | klanteri |
|---|
| Singularis, bestemt form | klanteriet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | klanterier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | klanterierna |
|---|
| Udtale | [klannt-eri] |
|---|
-
inkompetence m.m.
eksempel
klantis substantiv
| Singularis, ubestemt form | klantis |
|---|
| Singularis, bestemt form | klantisen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | klantisar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | klantisarna |
|---|
| Udtale | [klannt-iss] |
|---|
| Synonym | klantskalle |
|---|
-
tumpet/klodset, noget mislykket person
(hverdagssprog/slang)
klantskalle substantiv
| Singularis, ubestemt form | klantskalle |
|---|
| Singularis, bestemt form | klantskallen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | klantskallar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | klantskallarna |
|---|
| Udtale | [klannt-skalle] |
|---|
| Synonym | klantis |
|---|
-
tumpet, klodset person, fladpande
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Skalle används ofta i sammansättningar för att beskriva negativa egenskaper hos någon: dumskalle, klantskalle, korkskalle, tjockskalle och tokskalle
Svensk skalle bruges tit i sammensætninger for at beskrive negative egenskaber hos nogen: fjols, klodsmajor, dumrian, tykhovedet person og tosse
klapp substantiv
| Singularis, ubestemt form | klapp |
|---|
| Singularis, bestemt form | klappen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | klappar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | klapparna |
|---|
| Udtale | [klapp] |
|---|
| Se også | klaff |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
klap, blidt slag, kærtegn
eksempel
-
dørhammer
-
(jule)gave
eksempel
klappa substantiv
| Singularis, ubestemt form | klappa |
|---|
| Singularis, bestemt form | klappan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | klappor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | klapporna |
|---|
| Udtale | [klappa] |
|---|
-
klaptræ, to korte/sammenhængslede brædder der klappes mod hinanden ved filmoptagelser
eksempel
-
Färdigdressad och mejkad just när klappan skulle gå
Omklædt, færdigsminket og klar lige da klaptræet lød
klappa verbum
| Infinitiv | klappa |
|---|
| Præsens | klappar |
|---|
| Imperfektum | klappade |
|---|
| Participium | klappat/klappad |
|---|
| Udtale | [klappa] |
|---|
-
klappe (gentagne gange), banke, slå
eksempel
-
Hjärtat klappar
Hjertet slår
-
klappe, kærtegne
eksempel
særlige udtryk
-
Klappa (i) händerna
Klappe i hænderne, applaudere
-
Klappa någon på axeln
Rose nogen (kan være nedladende)
-
Klappa på porten till något
Være lige med at komme med i noget, blive udtaget til noget
-
Klapppa till
Slå på tæven
-
Det är klappat och klart
Alt er pakket og klart, det er helt færdigt
klappa igen verbum
| Infinitiv | klappa igen |
|---|
| Præsens | klappar igen |
|---|
| Imperfektum | klappade igen |
|---|
| Participium | klappat igen/klappad igen |
|---|
| Udtale | [klappa i-jenn] |
|---|
-
høre op, lukke (fx en butik)
eksempel
|
