|
I alt 5472 ord
fladdermusfåtölj substantiv
| Singularis, ubestemt form | fladdermusfåtölj |
|---|
| Singularis, bestemt form | fladdermusfåtöljen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fladdermusfåtöljer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fladdermusfåtöljerna |
|---|
| Udtale | [fladder-mus-fåtöllj] |
|---|
-
flagermusstol
eksempel
fladdra verbum
| Infinitiv | fladdra |
|---|
| Præsens | fladdrar |
|---|
| Imperfektum | fladdrade |
|---|
| Participium | fladdrat |
|---|
| Udtale | [fladdra] |
|---|
-
flagre (ofte om ufrivillig bevægelse), baske
eksempel
-
bevæge sig med hurtige, rykvise bevægelser, blafre ,flapre m.m.
eksempel
-
Strömmen gick och jag satt vid fladdrande ljuslågor och skrev i min dagbok
Se også flämta
Strømmen gik, og jeg sad ved blafrende stearinlys og skrev i min dagbog
-
flakke (i overført betydning) (fx om tanker)
særlige udtryk
-
Fladdra iväg
Flagre væk, flagre afsted
-
Fladdra till
Pludselig blafre
-
Vara ute och fladdra
Være ude og flagre, opføre sig lidt skørt
fladdrig adjektiv
| Grundform | fladdrig |
|---|
| Neutrum | fladdrigt |
|---|
| Pluralis | fladdriga |
|---|
| Udtale | [fladdr-ig] |
|---|
| Se også | flaxig |
|---|
-
flagrende, flygtig
eksempel
flaga substantiv
| Singularis, ubestemt form | flaga |
|---|
| Singularis, bestemt form | flagan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | flagor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | flagorna |
|---|
| Udtale | [flaga] |
|---|
-
flage, flis
eksempel
flaga (av) verbum
| Infinitiv | flaga (av) |
|---|
| Præsens | flagar (av) |
|---|
| Imperfektum | flagade (av) |
|---|
| Participium | flagat (av)/flagad (av) |
|---|
| Udtale | [flaga av] |
|---|
| Synonym | flagna |
|---|
-
danne flager, falde af i flager, skalle af
eksempel
-
lave tynde skiver/stykker af noget
eksempel
-
Flagad mandel, mandelflis
Mandelflager, mandel i tynde splitter/strimler
flagellant substantiv
| Singularis, ubestemt form | flagellant |
|---|
| Singularis, bestemt form | flagellanten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | flagellanter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | flagellanterna |
|---|
| Udtale | [flagg-ell-annt] |
|---|
| Se også | botgörare, gisslare |
|---|
| Sproglig herkomst | flagellans, præs. part. af flagellare 'piske, latin |
|---|
-
flagellant, medlem af middelalderlig kristen bevægelse der praktiserede selvpiskning som bodsøvelse (også i overført betydning)
(religion, mytologi, folketro)
flagellat substantiv
| Singularis, ubestemt form | flagellat |
|---|
| Singularis, bestemt form | flagellaten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | flagellater |
|---|
| Pluralis, bestemt form | flagellaterna |
|---|
| Udtale | [flagg-ell-at] |
|---|
| Synonym | gisseldjur |
|---|
-
flagellat, encellede mikroorganismer med en halelignende forlængelse (flagel), på grænsen mellem dyr og plante
eksempel
flageolett substantiv
| Singularis, ubestemt form | flageolett |
|---|
| Singularis, bestemt form | flageoletten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | flageoletter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | flageoletterna |
|---|
| Udtale | [flasjeol-ett] |
|---|
-
flageolett, høj/fløjteagtig tone uden vibrato der frembringes på visse musikinstrumenter vhja. en særlig spilleteknik
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Den höga tonen på flageoletten (flageoletton) kan åstadkommas på ett stråkinstrument om man använder en speciell teknik
Den høje tone på flageoletten kan frembringes på et strengeinstrument ved hjælp af en speciel teknik
-
ældre type blokfløjte
(musik, instrument m.m.)
|
