|
I alt 5162 ord
besiktningsman substantiv
| Singularis, ubestemt form | besiktningsman |
|---|
| Singularis, bestemt form | besiktningsmannen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | besiktningsmän |
|---|
| Pluralis, bestemt form | besiktningsmännen |
|---|
| Udtale | [be-sikkt-nings-man] |
|---|
-
syns- og skønsmand, skønsmand
(fag, profession og lign.)
besiktningsprotokoll substantiv
| Singularis, ubestemt form | besiktningsprotokoll |
|---|
| Singularis, bestemt form | besiktningsprotokollet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | besiktningsprotokoll |
|---|
| Pluralis, bestemt form | besiktningsprotokollen |
|---|
| Udtale | [be-sikkt-nings-proto-kåll] |
|---|
| Synonym | besiktningsinstrument |
|---|
-
synsattest
besinna (sig) verbum
| Infinitiv | besinna (sig) |
|---|
| Præsens | besinnar (sig) |
|---|
| Imperfektum | besinnade (sig) |
|---|
| Participium | besinnat (sig)/besinnad (sig) |
|---|
| Udtale | [be-sinna] |
|---|
| Se også | eftersinna, överväga |
|---|
-
besinde, overveje
eksempel
-
Mats besinnade sig inte längre utan dök ner i det kalla vattnet
M. tænkte sig ikke længere om, men dykkede ned i det kolde vand
besinning substantiv
| Singularis, ubestemt form | besinning |
|---|
| Singularis, bestemt form | besinningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [be-sinn-ing] |
|---|
-
besindelse, eftertanke
eksempel
-
Komma till besinning, mana till besinning, förlora (tappa) besinningen
Komme til besindelse, opfordre til besindelse, miste besindelsen
besinningslös adjektiv
| Grundform | besinningslös |
|---|
| Neutrum | besinningslöst |
|---|
| Pluralis | besinningslösa |
|---|
| Udtale | [be-sinn-ings-lös] |
|---|
-
ubesindig, uovervejet, sanseløs, vild
eksempel
besitta uregelmæssigt verbum
| Infinitv | besitta |
|---|
| Præsens | besitter |
|---|
| Imperfektum | besatt |
|---|
| Participium | besuttit |
|---|
| Udtale | [be-sitta] |
|---|
| Se også | inneha, äga |
|---|
-
besidde, være udstyret med bestemt(e) egenskab(er)
-
have ejendomsret/have rådighed over
(jura, lov og ret)
besittning substantiv
| Singularis, ubestemt form | besittning |
|---|
| Singularis, bestemt form | besittningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | besittningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | besittningarna |
|---|
| Udtale | [be-sitt-ning] |
|---|
| Se også | kolonial, Nya Sverige |
|---|
-
besiddelse, noget man har/ejer
eksempel
-
Debutanten på Operan visade sig vara i besittning av en stor talang
Debutanten på Operaen viste sig at være i besiddelse af et stort talent
-
Generalerna satte sig snart i besittning av makten
Se også innehav
Generalerne tog hurtigt magten i besiddelse
-
besiddelse, område, koloni (administreres af et andet land)
(jura, lov og ret)
eksempel
-
Från 1561 (femtonhundrasextioett) och långt in på 1800-talet (artonhundra-) hade Sverige besittningar i Östersjöområdet: Finland, Ingermanland, Estland, Livland, Svenska Vorpommern m.fl. Exempelvis var Riga och några orter i Tyskland och Polen svenska kolonier
Fra 1561 og langt op i 1800-tallet havde S. besiddelser i Østersø-området: F., I., E., L., Svensk Forpommern m.fl. Eksempelvis var R. og nogle byer i T. og P. svenske kolonier
særlige udtryk
-
Ta något i besittning, sätta sig i besittning av något
Tage noget i besiddelse, anskaffe noget og begynde at bruge det
|
