I alt 2051 ord
ordningsman substantiv
Singularis, ubestemt form | ordningsman |
---|
Singularis, bestemt form | ordningsmannen |
---|
Pluralis, ubestemt form | ordningsmän |
---|
Pluralis, bestemt form | ordningsmännen |
---|
Udtale | [orrdn-ings-mann] |
---|
False friend | Dette ord kan let misforstås, eller betyder ikke det samme på svensk som på dansk. |
---|
-
opsynsmand, politimand
(fag, profession og lign.)
-
ordensduks (fx i skolen)
ordningspolis substantiv
Singularis, ubestemt form | ordningspolis |
---|
Singularis, bestemt form | ordningspolisen |
---|
Pluralis, ubestemt form | ordningspoliser |
---|
Pluralis, bestemt form | ordningspoliserna |
---|
Udtale | [orrdn-ings-pol-is] |
---|
en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
---|
-
ordenspoliti
(fag, profession og lign.)
ordningsregel substantiv
Singularis, ubestemt form | ordningsregel |
---|
Singularis, bestemt form | ordningsregeln |
---|
Pluralis, ubestemt form | ordningsregler |
---|
Pluralis, bestemt form | ordningsreglerna |
---|
Udtale | [orrdn-ings-regel] |
---|
Synonym | ordningsföreskrift |
---|
-
ordensregel
ordningsstadga substantiv
Singularis, ubestemt form | ordningsstadga |
---|
Singularis, bestemt form | ordningsstadgan |
---|
Pluralis, ubestemt form | ordningsstadgor |
---|
Pluralis, bestemt form | ordningsstadgorna |
---|
Udtale | [orrdn-ings-staddga] |
---|
-
politivedtægt
(jura, lov og ret)
ordningsstörning substantiv
Singularis, ubestemt form | ordningsstörning |
---|
Singularis, bestemt form | ordningsstörningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | ordningsstörningar |
---|
Pluralis, bestemt form | ordningsstörningarna |
---|
Udtale | [orrd-nings-stör-ning] |
---|
-
forstyrrelse af offentlig orden
eksempel
-
Om man tafsar på en person av annat kön på allmän plats är det en ordningsstörning (ordningsstörande)
Hvis man gramser på en person af andet køn offentligt, så er det forstyrrelse af offentlig orden
ordningsvakt substantiv
Singularis, ubestemt form | ordningsvakt |
---|
Singularis, bestemt form | ordningsvakten |
---|
Pluralis, ubestemt form | ordningsvakter |
---|
Pluralis, bestemt form | ordningsvakterna |
---|
Udtale | [årdn-ings-vakkt] |
---|
Synonymer | dörrslusk, dörrvakt |
---|
Se også | ordningsman, väktare |
---|
-
opsynsmand, kontrollør, dørmand, udsmider, vagtmand
(fag, profession og lign.)
ordnödig adjektiv
Grundform | ordnödig |
---|
Neutrum | ordnödigt |
---|
Pluralis | ordnödiga |
---|
Udtale | [ourd-nöd-ig] |
---|
-
som har trang til at snakke hele tiden
|