I alt 1495 ord
exklamatorisk adjektiv
Grundform | exklamatorisk |
---|
Neutrum | exklamatoriskt |
---|
Pluralis | exklamatoriska |
---|
Udtale | [ekks-klamm-at-or-isk] |
---|
-
som karakteriseres af (følelsesmæssige) udråb
eksempel
exklav substantiv
Singularis, ubestemt form | exklav |
---|
Singularis, bestemt form | exklaven |
---|
Pluralis, ubestemt form | exklaver |
---|
Pluralis, bestemt form | exklaverna |
---|
Udtale | [ekks-klav] |
---|
Se også | Kaliningrad |
---|
-
eksklave, afgrænset landområde der ligger geografisk adskilt fra den stat som det politisk er del af
exkludera verbum
Infinitiv | exkludera |
---|
Præsens | exkluderar |
---|
Imperfektum | exkluderade |
---|
Participium | exkluderat/exkluderad |
---|
Udtale | [eks-klud-era] |
---|
Sproglig herkomst | excludere=udelukke, fjerne nogen, latin |
---|
-
ekskludere, fjerne ved tvang
eksempel
exkludering substantiv
Singularis, ubestemt form | exkludering |
---|
Singularis, bestemt form | exkluderingen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [ekks-klud-er-ing] |
---|
Synonym | exkluderande |
---|
-
eksklusion, udelukkelse
exklusiv adjektiv
Grundform | exklusiv |
---|
Neutrum | exklusivt |
---|
Pluralis | exklusiva |
---|
Udtale | [ekks-klus-iv, ekks-klus-iv] |
---|
Sproglig herkomst | excludere=udelukke, latin |
---|
-
eksklusiv, som kun få har ret til
eksempel
-
meget elegant, som koster meget/som alle ikke har råd til
eksempel
exklusivitet substantiv
Singularis, ubestemt form | exklusivitet |
---|
Singularis, bestemt form | exklusiviteten |
---|
Pluralis, ubestemt form | exklusiviteter |
---|
Pluralis, bestemt form | exklusiviteterna |
---|
Udtale | [ekks-klus-iv-itet] |
---|
-
eksklusivitet, det at være eksklusiv
-
ofte om genstande
eksempel
|