|
I alt 472 ord
smitning substantiv
| Singularis, ubestemt form | smitning |
|---|
| Singularis, bestemt form | smitningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | smitningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | smitningarna |
|---|
| Udtale | [smit-ning] |
|---|
| Se også | smita, smitare |
|---|
-
det at stikke af fra et ulykkestilfælde som man er skyld i, uberettiget flugt fra ulykkesstedet
eksempel
-
Mannen som körde på en barnvagn, slutade sin smitning med en krock mot en lyktstolpe
Manden, der kørte ind i en barnevogn, sluttede sin flugt fra stedet med et voldsomt sammenstød med en lygtepæl
smitningsolycka substantiv
| Singularis, ubestemt form | smitningsolycka |
|---|
| Singularis, bestemt form | smitningsolyckan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | smitningsolyckor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | smitningsolyckorna |
|---|
| Udtale | [smit-nings-o-lykka] |
|---|
-
ulykkestilfælde, hvor personen der har forårsaget ulykken er stukket af
smitta av sig verbum
| Infinitiv | smitta av sig |
|---|
| Præsens | smittar av sig |
|---|
| Imperfektum | smittade av sig |
|---|
| Participium | smittat av sig |
|---|
| Udtale | [smitta av sej] |
|---|
-
være smitsom
eksempel
|