|
I alt 1495 ord
exhalation substantiv
-
udånding, det at puste luft ud af lungerne efter at have trukket luften ind
exhalera verbum
| Infinitiv | exhalera |
|---|
| Præsens | exhalerar |
|---|
| Imperfektum | exhalerade |
|---|
| Participium | exhalerat/exhalerad |
|---|
| Udtale | [ekks-halera] |
|---|
| Synonym | exstirpera |
|---|
| Se også | inhalera |
|---|
-
ekshalere, ånde ud
exhibitionism substantiv
| Singularis, ubestemt form | exhibitionism |
|---|
| Singularis, bestemt form | exhibitionismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ekks-hib-ischon-issm] |
|---|
| Sproglig herkomst | exhibitio (genitiv -onis)=udstilling og -isme fra latin isma af græsk -ismas (suffiks) , græsk |
|---|
-
ekshibitionisme, ønsket om at vise sig frem (fx på en scene)
-
om personer, der bliver ophidsede af at vise sit kønsorgan frem
exil substantiv
| Singularis, ubestemt form | exil |
|---|
| Singularis, bestemt form | exilen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ekks-il] |
|---|
| Se også | förvisning, landsflykt |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk exil fra latin exsilium=landflygtighed, til en rod med betydningen=flakke om, fransk |
|---|
-
eksil, landflygtighed, langvarigt/tvungent ophold i udlandet pga. landsforvisning/politisk/religiøs forfølgelse i hjemlandet
exilerad adjektiv
| Grundform | exilerad |
|---|
| Neutrum | exilerat |
|---|
| Pluralis | exilerade |
|---|
| Udtale | [ekks-il-er-add] |
|---|
| Synonym | landsflyktig |
|---|
-
som lever i landflygtighed
existens substantiv
| Singularis, ubestemt form | existens |
|---|
| Singularis, bestemt form | existensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | existenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | existenserna |
|---|
| Udtale | [ekks-ist-enns] |
|---|
| Sproglig herkomst | existere=gå frem, vise sig, latin |
|---|
-
eksistens, tilværelse
eksempel
-
Udda existenser
Særprægede eksistenser
existensberättigande substantiv
| Singularis, ubestemt form | existensberättigande |
|---|
| Singularis, bestemt form | existensberättigandet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [eks-ist-enns-be-rätt-ig-ande] |
|---|
-
eksistensberettigelse, grund til at noget skal eksistere, raison d'être
existensminimum substantiv
| Singularis, ubestemt form | existensminimum |
|---|
| Singularis, bestemt form | existensminimumet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [eks-ist-enns-min-im-umm] |
|---|
-
eksistensminimum
eksempel
-
Existensminimum är i Sverige benämningen för det belopp i pengar som en person måste ha som inkomst under en månad för att uppnå skälig levnadsnivå (hyra, mat)
Eksistensminimum er i S. benævnelsen for det beløb i penge som en person må have til rådighed per måned for at kunne opnå en rimelig levestandard (husleje, mad)
|
