|
I alt 3367 ord
lira substantiv
| Singularis, ubestemt form | lira |
|---|
| Singularis, bestemt form | liran |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | liror |
|---|
| Pluralis, bestemt form | lirorna |
|---|
| Udtale | [lira] |
|---|
-
skrofe, en slags stormfugl
(fugle m.m.)
-
lire
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Lira är ett gammalmodigt stränginstrument som ytterst är i familj med det grekiska ordet 'lyra'
Se også vielle
Lire er et gammeldags strengeinstrument, der i sidste instans er i familie med det græske ord 'lyra'
lira verbum
| Infinitiv | lira |
|---|
| Præsens | lirar |
|---|
| Imperfektum | lirade |
|---|
| Participium | lirat |
|---|
| Udtale | [lira] |
|---|
-
spille (især om sport, musik)
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Eva lirar basket flera gånger i veckan
E. spiller basketball flere gange i ugen
-
Dom här killarna raggar inte tjejer, dom lirar gura i stället
De her fyre interesserer sig ikke for piger, de spiller guitar i stedet for
lirare substantiv
| Singularis, ubestemt form | lirare |
|---|
| Singularis, bestemt form | liraren/lirarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | lirare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | lirarna |
|---|
| Udtale | [lir-are] |
|---|
-
person der er dygtig til boldspil (og også til at spille musik)
(sport, spil og leg)
-
person, type, mand
eksempel
-
En framgångsrik lirare
En mand med succes
lirk substantiv
| Singularis, ubestemt form | lirk |
|---|
| Singularis, bestemt form | lirken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | lirkar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | lirkarna |
|---|
| Synonym | dyrk |
|---|
-
dirk, tynd stålstang med hage øje som man anvender til fx at åbne låse med
(hverdagssprog/slang)
lirka verbum
| Infinitiv | lirka |
|---|
| Præsens | lirkar |
|---|
| Imperfektum | lirkade |
|---|
| Participium | lirkat |
|---|
| Udtale | [lirrka] |
|---|
-
lirke, dirke, vride (forsigtigt) (ofte med 'in, upp' m.m.)
eksempel
-
lokke, overtale, påvirke (forsigtigt)
eksempel
-
Försök att lirka lite med Gunnel, hon kan nog övertalas!
Prøv at snakke lidt med G., hun kan sikkert overtales!
lisa substantiv
| Singularis, ubestemt form | lisa |
|---|
| Singularis, bestemt form | lisan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [lisa] |
|---|
-
lise, lindring, trøst
eksempel
lisa verbum
| Infinitiv | lisa |
|---|
| Præsens | lisar |
|---|
| Imperfektum | lisade |
|---|
| Participium | lisat |
|---|
| Udtale | [lisa] |
|---|
| Synonym | lindra |
|---|
-
lindre, trøste
|
