|
I alt 5459 ord
fjolla verbum
| Infinitiv | fjolla |
|---|
| Præsens | fjollar |
|---|
| Imperfektum | fjollade |
|---|
| Participium | fjollat |
|---|
| Udtale | [fjålla] |
|---|
-
opføre sig fjollet, fjolle rundt, pjatte/dumme sig (om useriøse personer)
fjolleri substantiv
| Singularis, ubestemt form | fjolleri |
|---|
| Singularis, bestemt form | fjolleriet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fjollerier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fjollerierna |
|---|
| Udtale | [fjoll-eri] |
|---|
-
fjolleri, fjollet optræden
eksempel
fjomp substantiv
| Singularis, ubestemt form | fjomp |
|---|
| Singularis, bestemt form | fjompen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fjompar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fjomparna |
|---|
| Udtale | [fjåmmp] |
|---|
-
fjollet/latterlig person
fjompa substantiv
| Singularis, ubestemt form | fjompa |
|---|
| Singularis, bestemt form | fjompan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fjompor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fjomporna |
|---|
| Udtale | [fjåmmpa] |
|---|
-
fjollet, bange kvinde
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Kom ska jag trösta dig, min lilla fjompa!
Kom, så skal jeg trøste dig, min lille skat!
fjompa sig verbum
| Infinitiv | fjompa sig |
|---|
| Præsens | fjompar sig |
|---|
| Imperfektum | fjompade sig |
|---|
| Participium | fjompat sig |
|---|
| Udtale | [fjåmmpa sej] |
|---|
-
optræde fjollet, barnligt m.m.
fjompig adjektiv
-
fjollet, latterlig, barnlig, som ikke tør m.m.
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Ulla-Britt ursäktade sig på ett så fjompigt sätt, så vi kunde inte låta bli att skratta lite
U.-B. sa undskyld på en så fjollet måde, at vi ikke kunne la' være med at le lidt
|