|
I alt 2812 ord
anpassningsbar adjektiv
| Grundform | anpassningsbar |
|---|
| Neutrum | anpassningsbart |
|---|
| Pluralis | anpassningsbara |
|---|
| Udtale | [ann-pass-nings-bar] |
|---|
-
tilpasningsdygtig, tilpasningsduelig, i stand til at tilpasse sig
anpassningsförmåga substantiv
| Singularis, ubestemt form | anpassningsförmåga |
|---|
| Singularis, bestemt form | anpassningsförmågan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | anpassningsförmågor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | anpassningsförmågorna |
|---|
| Udtale | [ann-passnings-för-måga] |
|---|
-
tilpasningsevne, omstillingsparathed
anpassningssvårighet substantiv
| Singularis, ubestemt form | anpassningssvårighet |
|---|
| Singularis, bestemt form | anpassningssvårigheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | anpassningssvårigheter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | anpassningssvårigheterna |
|---|
| Udtale | [ann-pass-nings-svår-i(g)-het] |
|---|
-
tilpasningsvanskelighed
eksempel
anrik adjektiv
| Grundform | anrik |
|---|
| Neutrum | anrikt |
|---|
| Pluralis | anrika |
|---|
| Udtale | [an-rik] |
|---|
-
traditionsrig, gammel og fin, med fornemme aner
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Ord som börjar på 'an' brukar uttalas 'ann', men anrik uttalas med långt svensk a!
Svenske ord, der begynder med 'an' plejer at udtales 'ann', men anrik på svensk udtales med lang, dyb a-lyd!
anrika verbum
| Infinitiv | anrika |
|---|
| Præsens | anrikar |
|---|
| Imperfektum | anrikade |
|---|
| Participium | anrikat/anrikad |
|---|
| Udtale | [ann-rika] |
|---|
| Se også | koncentrera |
|---|
-
berige, forbedre metalholdigheden i et stof, (op)koncentrere
eksempel
-
Finkornig, anrikad malm
Finkornet, beriget malm
anrikning substantiv
| Singularis, ubestemt form | anrikning |
|---|
| Singularis, bestemt form | anrikningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | anrikningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | anrikningarna |
|---|
| Udtale | [ann-rik-ning] |
|---|
-
berigelse, (op)koncentrering
eksempel
anrop substantiv
| Singularis, ubestemt form | anrop |
|---|
| Singularis, bestemt form | anropet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | anrop |
|---|
| Pluralis, bestemt form | anropen |
|---|
| Udtale | [ann-rop] |
|---|
| Se også | tillrop |
|---|
-
anråb (fx til politiet), tilråb, prajning
anropa verbum
| Infinitiv | anropa |
|---|
| Præsens | anropar |
|---|
| Imperfektum | anropade |
|---|
| Participium | anropat/anropad |
|---|
| Udtale | [ann-ropa] |
|---|
-
anråbe, signalere til nogen om hjælp
eksempel
-
Anropa Gud om hjälp
Bønfalde om Guds hjælp
|