|
I alt 1509 ord
koordinat substantiv
| Singularis, ubestemt form | koordinat |
|---|
| Singularis, bestemt form | koordinaten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koordinater |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koordinaterna |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-at] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin coordinatus, af con-=med og perf. part. af ordinare=ordne, latin |
|---|
-
koordinat, talværdi som sammen med andre tilsvarende talværdier angiver et bestemt punkts beliggenhed i et koordinatsystem (ofte pluralis)
(matematik, geometri, algebra m.m.)
koordinataxel substantiv
| Singularis, ubestemt form | koordinataxel |
|---|
| Singularis, bestemt form | koordinataxeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koordinataxlar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koordinataxlarna |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-at-akksel] |
|---|
-
koordinatakse
(matematik, geometri, algebra m.m.)
koordination substantiv
| Singularis, ubestemt form | koordination |
|---|
| Singularis, bestemt form | koordinationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koordinationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koordinationerna |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-aschon] |
|---|
| Synonym | samordning |
|---|
-
koordination, koordinering, samordning
eksempel
-
evne til at koordinere sine kropsbevægelser
koordinationsförmåga substantiv
| Singularis, ubestemt form | koordinationsförmåga |
|---|
| Singularis, bestemt form | koordinationsförmågan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-aschons-för-måga] |
|---|
-
koordinationsevne, koordination, koordinering, evnen til at koordinere kroppens bevægelser
koordinationsrubbning substantiv
| Singularis, ubestemt form | koordinationsrubbning |
|---|
| Singularis, bestemt form | koordinationsrubbningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koordinationsrubbningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koordinationsrubbningarna |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-aschons-rubb-ning] |
|---|
-
koordinationsforstyrrelse
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
koordinator substantiv
| Singularis, ubestemt form | koordinator |
|---|
| Singularis, bestemt form | koordinatorn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koordinatorer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koordinatorerna |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-at-or] |
|---|
| Se også | koordinatör |
|---|
-
koordinator, person (evt. institution) som samler/organiserer arbejdsgange/resurser m.m. ud fra et bestemt overordnet formål
(fag, profession og lign.)
koordinatsystem substantiv
| Singularis, ubestemt form | koordinatsystem |
|---|
| Singularis, bestemt form | koordinatsystemet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koordinatsystem |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koordinatsystemen |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-at-syst-em] |
|---|
-
koordinatsystem, fast matematisk ramme (fx i form af en geometrisk figur) i forhold til hvilken punkters beliggenhed angives ved deres koordinater
(matematik, geometri, algebra m.m.)
koordinera verbum
| Infinitiv | koordinera |
|---|
| Præsens | koordinerar |
|---|
| Imperfektum | koordinerade |
|---|
| Participium | koordinerat/koordinerad |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-era] |
|---|
| Synonym | samordna |
|---|
| Sproglig herkomst | coordinare=samordne, af con-=med og ordinare=ordne, latin |
|---|
-
koordinere, samordne, samle og organisere ud fra et overordnet formål
eksempel
-
koordinere (om kroppens bevægelser)
|
