|
I alt 3564 ord
medtaga, medtager
Se: medta
medtagande substantiv
| Singularis, ubestemt form | medtagande |
|---|
| Singularis, bestemt form | medtagandet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [medtagande] |
|---|
-
det at have medbragt noget
eksempel
medtagen adjektiv
| Grundform | medtagen |
|---|
| Neutrum | medtaget |
|---|
| Pluralis | medtagna |
|---|
| Udtale | [med-tagen] |
|---|
-
medtaget, svækket
-
medbragt
medtrafikant substantiv
| Singularis, ubestemt form | medtrafikant |
|---|
| Singularis, bestemt form | medtrafikanten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | medtrafikanter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | medtrafikanterna |
|---|
| Udtale | [med-traff-ik-annt] |
|---|
-
medtrafikant, person der også befinder sig i trafikken
medurs adverbium
-
med uret, med solen, samme retning som solen
|