|
I alt 2448 ord
dissekera verbum
| Infinitiv | dissekera |
|---|
| Præsens | dissekerar |
|---|
| Imperfektum | dissekerade |
|---|
| Participium | dissekerat/dissekerad |
|---|
| Udtale | [diss-sek-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | af dis- og latin secare=skære, latin |
|---|
-
dissekere, skære lig/organ/lign. i mindre stykker for at undersøge dem videnskabeligt
eksempel
-
När vi började dissekera ögat hittade vi åderhinnan, näthinnan, hornhinnan, regnbågshinnan, glaskroppen, senhinnan, linsen och blinda fläcken
Da vi begyndte at dissekere øjet, fandt vi årehinden, nethinden, hornhinden, regnbuehinden, glaslegemet, senehinden, linsen og den blinde plet
-
undersøge/beskrive noget meget grundigt
dissektion substantiv
| Singularis, ubestemt form | dissektion |
|---|
| Singularis, bestemt form | dissektionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dissektioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dissektionerna |
|---|
| Udtale | [diss-sekkschon] |
|---|
-
dissektion (af krop/kropsdel)
eksempel
-
Det har växt fram ett behov av att använda virtuella dissektioner som ett komplement till dissektioner av vilda djur
Der er opstået et behov for virtuelle dissektioner som et kompliment til dissektioner af vilde dyr
-
grundig undersøgelse/beskrivelse
dissenter substantiv
| Singularis, ubestemt form | dissenter |
|---|
| Singularis, bestemt form | dissentern |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dissenter/dissenters |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dissenterna |
|---|
| Udtale | [diss-sent-er] |
|---|
| Sproglig herkomst | dissenter (lat. dissentire=tænke på en afvigende måde), engelsk |
|---|
-
person der står udenfor sit lands statskirke
(religion, mytologi, folketro)
dissertation substantiv
| Singularis, ubestemt form | dissertation |
|---|
| Singularis, bestemt form | dissertationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dissertationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dissertationerna |
|---|
| Udtale | [dis-sert-aschon] |
|---|
| Se også | avhandling, doktorsavhandling, gradualavhandling |
|---|
-
(doktor)afhandling, disputats
dissident substantiv
| Singularis, ubestemt form | dissident |
|---|
| Singularis, bestemt form | dissidenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dissidenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dissidenterna |
|---|
| Udtale | [diss-sid-ennt] |
|---|
| Se også | oliktänkande, systemkritiker |
|---|
| Sproglig herkomst | via engelsk fra latin dissidens, afledt af dissidere=være uenig med, egtl.=sidde borte fra, af dis- og sidere=sidde, latin |
|---|
-
dissident, systemkritker, person med en politisk/religiøs overbevisning der afviger fra den officielle
eksempel
|
