|
I alt 2448 ord
diskontera verbum
| Infinitiv | diskontera |
|---|
| Præsens | diskonterar |
|---|
| Imperfektum | diskonterade |
|---|
| Participium | diskonterat/diskonterad |
|---|
| Udtale | [diss-konnt-era] |
|---|
-
diskontere, sælge en veksel/et tilsvarende gældsbevis før forfaldsdato mod fradrag af et beløb (en diskonto)
-
omregne indbetalinger/udbetalinger der finder sted på forskellige tidspunkter, til beløb på ét bestemt tidspunkt
diskontinuerlig adjektiv
| Grundform | diskontinuerlig |
|---|
| Neutrum | diskontinuerligt |
|---|
| Pluralis | diskontinuerliga |
|---|
| Udtale | [diss-konn-tinu-er-lig] |
|---|
| Se også | diskret, osammanhängande |
|---|
-
diskontinuerlig, ujævn, afbrudt, usammenhængende, som ikke er sammenhængende (modsat kontinuerlig)
eksempel
diskontinuitet substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskontinuitet |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskontinuiteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [diss-konn-tinu-itet] |
|---|
-
diskontinuitet, konkret sted hvor en funktion er diskontinuerlig
diskonto substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskonto |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskontot |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskonton |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskontona |
|---|
| Udtale | [diss-konnto] |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
diskonto, rentesats som en nationalbank anvender ved beregning af renter af udlån til pengeinstitutter, styrende rente
eksempel
-
Diskontot har en viktig funktion som referensränta dvs. diskontot återspeglar förändringar i 'det allmänna ränteläget'
Diskontoen har en vigtig funktion som referencerente, dvs. diskontoen genspejler ændringer mhp 'den almindelige rente'
diskontör substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskontör |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskontören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskontörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskontörerna |
|---|
| Udtale | [diss-konnt-ör] |
|---|
-
diskontør, person der før forfaldsdag køber veksel mod diskonto
diskooffer substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskooffer |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskooffret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskooffer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskooffren/diskoofferna |
|---|
| Udtale | [dissko-åffer] |
|---|
-
person der er stærkt påvirket af diskokulturen
(hverdagssprog/slang)
diskordans substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskordans |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskordansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskordanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskordanserna |
|---|
| Udtale | [diss-kord-anns, diss-kord-angs] |
|---|
-
diskordans, uoverensstemmelse
eksempel
-
Inom genetiken kan man tala om diskordans när det finns olikheter mellan två samtidigt födda syskon (tvillingar) - endast den ena tvillingen kan uppvisa en egenskap eller en sjukdom
Se også diskrepans, disproportion
I genetikken kan man tale om diskordans, når der er forskelle mellem to samtidigt fødte søskende (tvillinger) - kun den ene tvilling fremviser en egenskab eller en sygdom
-
diskordans (modsat konkordans), lag der danner vinkler med hinanden der viser afbrydelse af sedimentationen
(geologi, geografi m.m.)
diskordant adjektiv
| Grundform | diskordant |
|---|
| Neutrum | diskordant |
|---|
| Pluralis | diskordanta |
|---|
| Udtale | [diss-kord-annt] |
|---|
-
diskordant, som viser afbrydelse af sedimentationen
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
Diskordanta bergarter
Diskordante bjergarter
-
som ikke er overensstemmende
|
