I alt 1934 ord
uppträda verbum
Infinitiv | uppträda |
---|
Præsens | uppträder |
---|
Imperfektum | uppträdde |
---|
Participium | uppträtt |
---|
Udtale | [upp-träda] |
---|
-
optræde, forekomme, vise sig
eksempel
-
være på en særlig måde
eksempel
-
Polisen lär barnen hur man uppträder i trafiken
Politiet lærer børnene, hvordan man optræder i trafikken
-
På rasterna uppträder värstingarna allt för brutalt
I frikvartererne optræder de skrappe dreng alt for brutalt
-
optræde, agere (fx på scene)
uppträdande substantiv
Singularis, ubestemt form | uppträdande |
---|
Singularis, bestemt form | uppträdandet |
---|
Pluralis, ubestemt form | uppträdanden |
---|
Pluralis, bestemt form | uppträdandena |
---|
Udtale | [upp-träd-ande] |
---|
ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
---|
-
optræden, måden at opføre sig på
eksempel
-
Olämpligt uppträdande
Upassende optræden
-
(kunstnerisk) optræden
eksempel
-
Är ett uppträdande på webbteatern riktig teater?
Se også framträdande
Er en optræden på nettet rigtig teater (webteatret, internetteatret)
-
forekomst, tilstedeværelse
uppträde substantiv
Singularis, ubestemt form | uppträde |
---|
Singularis, bestemt form | uppträdet |
---|
Pluralis, ubestemt form | uppträden |
---|
Pluralis, bestemt form | uppträdena |
---|
Udtale | [upp-träde] |
---|
Se også | bråk, orolighet, rabalder |
---|
-
optrin, scene, ballade
eksempel
upptuktelse substantiv
Singularis, ubestemt form | upptuktelse |
---|
Singularis, bestemt form | upptuktelsen |
---|
Pluralis, ubestemt form | upptuktelser |
---|
Pluralis, bestemt form | upptuktelserna |
---|
Udtale | [upp-tukktelse] |
---|
-
optugtelse, irettesættelse
upptåg substantiv
Singularis, ubestemt form | upptåg |
---|
Singularis, bestemt form | upptåget |
---|
Pluralis, ubestemt form | upptåg |
---|
Pluralis, bestemt form | upptågen |
---|
Udtale | [upp-tåg] |
---|
Se også | gimmick, jippo, ploj |
---|
-
påfund, narrestreger
eksempel
-
Studentikosa upptåg
Studentikose påfund
upptågsmakare substantiv
Singularis, ubestemt form | upptågsmakare |
---|
Singularis, bestemt form | upptågsmakaren/upptågsmakarn |
---|
Pluralis, ubestemt form | upptågsmakare |
---|
Pluralis, bestemt form | upptågsmakarna |
---|
Udtale | [upp-tågs-mak-are] |
---|
Se også | rustibuss |
---|
-
spilopmager
eksempel
-
Per Arne är en riktig upptågsmakare, han är full av bus men spelar alltid oskyldig
P.A. er en rigtig spilopmager, han laver mange gale streger men spiller altid uskyldig
upptäcka verbum
Infinitiv | upptäcka |
---|
Præsens | upptäcker |
---|
Imperfektum | upptäckte |
---|
Participium | upptäckt |
---|
Udtale | [upp-täkka] |
---|
-
opdage noget man ikke har set/kendt til tidligere
-
pludselig se/forstå noget
eksempel
-
opdage/forstå at nogen er dygtig til noget
eksempel
upptäckare substantiv
Singularis, ubestemt form | upptäckare |
---|
Singularis, bestemt form | upptäckaren/upptäckarn |
---|
Pluralis, ubestemt form | upptäckare |
---|
Pluralis, bestemt form | upptäckarna |
---|
Udtale | [upp-täkk-are] |
---|
-
opdager, person der har opdaget noget
eksempel
|