|
I alt 5422 ord
faggor substantiv pluralis
| Pluralis, ubestemt form | faggor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | faggorna |
|---|
| Udtale | [fagg-or] |
|---|
-
se udtryk!
(ældre udtryk)
eksempel
-
Fagga betyder bylte, men används inte mer i singularis, endast i pluralis, se exempel!
Svensk fagga betyder bylt, men bruges ikke mere i singularis, kun i pluralis, se eksempel!
-
Gästerna är i faggorna
Gæsterne er på trapperne, kommer lige straks
fagott substantiv
| Singularis, ubestemt form | fagott |
|---|
| Singularis, bestemt form | fagotten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fagotter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fagotterna |
|---|
| Udtale | [fagått] |
|---|
| Sproglig herkomst | fagotto, af uvis oprindelse, italiensk |
|---|
-
fagot, blæseinstrument, dybt klingende træblæseinstrument bestående af to parallelle rør af forskellig længde, med et tyndt, S-formet mundstykke indsat i det korteste
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Fagotten utvecklades på 1500-talet (femtonhundra-) och är ett stort, flott instrument med vackra träfärger och många metallklaffar. Fagotten är en träblåsare som utgör basen i träblåsargruppen, som vanligtvis består av flöjter, oboer, klarinetter och fagotter. Vivaldi komponerade många solokonserter för fagott
Fagotten blev udviklet i 1500-tallet og er et stort, flot instrument med smukke træfarver og mange metalklapper. Fagotten er en træblæser, der udgør bassen i træblæsergruppen, der sædvanligvis består af fløjter, oboer, klarinetter og fagotter. V. komponerede mange solokoncerter for fagot
fagottist substantiv
| Singularis, ubestemt form | fagottist |
|---|
| Singularis, bestemt form | fagottisten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fagottister |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fagottisterna |
|---|
| Udtale | [fagått-ist] |
|---|
| Sproglig herkomst | fagotto, af uvis oprindelse, italiensk |
|---|
-
fagottist, person der spiller fagot
(musik, instrument m.m.)
eksempel
Fahrenheit egennavn
-
fahrenheit (F), temperaturskala efter den polske fysiker/instrumentmager D. G. Fahrenheit 1686-1736
(fysik, kemi m.m.)
fair play ubøjeligt substantiv
| Udtale | [eng. udt.] |
|---|
| Sproglig herkomst | fair play=ærligt spil, retfærdig behandling, engelsk |
|---|
-
fair play, optræden der bygger på overholdelse af reglerne/respekt for modstanderen
(sport, spil og leg)
-
handlemåde der sikrer retfærdighed/lige vilkår
|
