|
I alt 5162 ord
befintlighet substantiv
| Singularis, ubestemt form | befintlighet |
|---|
| Singularis, bestemt form | befintligheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [be-finnt-lig-het] |
|---|
-
det at være til stede på et sted i modsætning til at være i bevægelse
-
tilstedeværelse, forekomst, optræden
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Prepositionen 'inuti' anger befintlighed
Præpositionen 'indeni' angiver, at noget er der, befinder sig der
befjädrad adjektiv
| Grundform | befjädrad |
|---|
| Neutrum | befjädrat |
|---|
| Pluralis | befjädrade |
|---|
| Udtale | [be-fjädradd] |
|---|
-
som har fjer, fjeret
befjädring substantiv
| Singularis, ubestemt form | befjädring |
|---|
| Singularis, bestemt form | befjädringen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | befjädringar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | befjädringarna |
|---|
| Udtale | [be-fjädr-ing] |
|---|
| Synonym | fjäderdräkt |
|---|
-
fjerdragt
(fugle m.m.)
beflita sig (om) verbum
| Infinitiv | beflita sig (om) |
|---|
| Præsens | beflitar sig (om) |
|---|
| Imperfektum | beflitade sig (om) |
|---|
| Participium | beflitat sig (om) |
|---|
| Udtale | [be-flita] |
|---|
-
beflitte sig på, gøre sig umage for at opnå noget, bestræbe sig på
befläcka verbum
-
tilsmudse, beklikke
befogenhet substantiv
| Singularis, ubestemt form | befogenhet |
|---|
| Singularis, bestemt form | befogenheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | befogenheter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | befogenheterna |
|---|
| Udtale | [be-foug-en-het] |
|---|
| Synonym | kompetens |
|---|
| Se også | behörighet, rättighet |
|---|
-
beføjelse, magt, kompetence
eksempel
befolka verbum
| Infinitiv | befolka |
|---|
| Præsens | befolkar |
|---|
| Imperfektum | befolkade |
|---|
| Participium | befolkat/befolkad |
|---|
| Udtale | [be-fållka] |
|---|
-
befolke, forsyne et område med indbyggere
|
