|
I alt 3063 ord
gigolo substantiv
| Singularis, ubestemt form | gigolo |
|---|
| Singularis, bestemt form | gigolon |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | gigolor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | gigolorna |
|---|
-
gigolo, mand der får betaling for at være rig kvindes elsker
-
mand, der får betaling for at danse med kvindelige restaurantgæster
gikt substantiv
| Singularis, ubestemt form | gikt |
|---|
| Singularis, bestemt form | gikten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [jikkt] |
|---|
-
gigt, sygdom der giver smerter/hævelser i led og muskler, fx leddegigt eller slidgigt
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
giljotin substantiv
| Singularis, ubestemt form | giljotin |
|---|
| Singularis, bestemt form | giljotinen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | giljotiner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | giljotinerna |
|---|
| Udtale | [jilljot-in] |
|---|
| Synonym | fallbila |
|---|
-
guillotine
(våben, sprængstof m.m.)
eksempel
-
Läkaren Joseph Guillotin föreslog giljotinen som avrättningsverktyg i samband med den franska revolutionen 1792 (sjuttonhundranittiotvå)
Lægen J. G. foreslog guillotinen som henrettelsesværktøj i forbindelse med den franske revolution i 1792
gill adjektiv
| Grundform | gill |
|---|
| Neutrum | gillt |
|---|
| Pluralis | gilla |
|---|
| Udtale | [jill] |
|---|
-
gyldig, lovlig, fuldgod, godkendt
gilla verbum
| Infinitiv | gilla |
|---|
| Præsens | gillar |
|---|
| Imperfektum | gillade |
|---|
| Participium | gillat/gillad |
|---|
| Udtale | [jilla] |
|---|
-
kunne lide, synes om
eksempel
-
Min familj gillar en alternativ jul
Min familie holder en alternativ jul
-
Vi gillar inte dina fasoner
Vi bryder os ikke om din optræden, dine manerer
-
Märta har alltid gillat Arne
M. har altid godt kunne li' A.
-
bifalde, godkende
eksempel
gillande substantiv
| Singularis, ubestemt form | gillande |
|---|
| Singularis, bestemt form | gillandet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [jillande] |
|---|
-
billigelse
gillas verbum
| Infinitiv | gillas |
|---|
| Præsens | gillas/gills |
|---|
| Imperfektum | gillades/gilldes |
|---|
| Participium | gillats/gillts |
|---|
-
gælde
eksempel
-
Det gills (gillas) inte!
Det gælder ikke!
gille substantiv
| Singularis, ubestemt form | gille |
|---|
| Singularis, bestemt form | gillet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | gillen |
|---|
| Pluralis, bestemt form | gillena |
|---|
| Udtale | [jille] |
|---|
-
gilde, lav, sammenslutning af købmænd, håndværkere m.fl.
eksempel
-
De medeltida gillena fungerade som ekonomiska nätverk och socialt skyddsnät. Gillesbröderna sörjde t.ex. för avlidna gillesbröders änkor och barn. Gillesfester avhölls, men gillena fungerade också som lokalförsvar och man tränade därför skytte regelbundet
De middelalderlige lav fungerede som økonomiske netværk og socialt beskyttelsesnet. Lavsbrødrene sørgede fx for afdøde brødres enker og børn. Der blev afholdt lavsfester, men lavene fungerede også som lokalforsvar, og man trænede derfor skydning regelmæssigt
-
Personer med olika uppdrag i ett gille var bl.a. åldermannen (ordförande), sysslomannen (vice ordförande) och skådebrodern (revisor)
Personer med forskellige hverv i et lav var bl.a. oldermanden (formand), sysselmanden (vice formand) og skuebroderen (revisor)
-
gilde, forening, sammenslutning af personer med en bestemt fælles (faglig) interesse/status
eksempel
-
Smålands gille finns i många svenska städer och är en naturlig mötesplats för smålänningar i förskingringen
Se også skrå, skråväsen
S's gilde, som findes i mange svenske byer, er et naturligt mødested for smålændinge, der lever langt borte fra hjemegnen
-
gilde, fest
eksempel
-
"Vassebra å var gla, för i da ska vi ha voss ett holians ståteligt gille", linjer från Skånska nationernas Madavisa
Se også nation
"Værsgo' og vær glad, for i dag skal vi ha' os en rigtig statelig fest", linjer fra De Skånske Nationers madvise (skånsk nation, akademisk sammenslutning)
-
S:t Knuts gille i Lund har hundraåriga anor. Många menar att det skapades till ära för Knut den helige. Medlemskap i Knutsgillet kunde tilldelas män (bröder), men även kvinnor (systrar) som hade en koppling till staden Lund. Gillets nuvarande huvudarrangemang är årshögtiden med tillhörande bal (oftast) på Knutsdagen den 13 januari
Sankt Knuds i L. har hundredårige aner. Mange mener, at det blev skabt til ære for Knud den Hellige. Medlemskab i Knudsgildet kunne gives til mænd (brødre), men også til kvinder (søstre), der havde en kobling til byen L. Gildets nuværende hovedarrangement er den årlige højtid med tilhørende bal (oftest) på Knudsdagen den 13. januar (Knud den Hellige, konge af Danmark 1080-86)
|
