diftong substantiv
| Singularis, ubestemt form | diftong |
|---|
| Singularis, bestemt form | diftongen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diftonger |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diftongerna |
|---|
| Udtale | [di-ftång] |
|---|
| Synonym | tvelyd |
|---|
| Se også | monoftong, triftong |
|---|
| Sproglig herkomst | di(s))=dobbelt- og phthongos=lyd, græsk |
|---|
-
diftong, sproglig lydkombination af to vokaler
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
När det talas skånska hörs det inte bara många diftonger, men även triftonger
Når der tales skånsk er der ikke bare mange diftonger i udtalen, men også triftonger
-
Diftonger var även det normala uttalet under fornnordisk tid, alltså även för uppsvenskar
Diftonger var også den normale udtale i oldnordisk tid, altså også for svenskere nord for Skåne
|
