Kategori: matematik, geometri, algebra m.m.
decimalsystem substantiv
Singularis, ubestemt form | decimalsystem |
---|
Singularis, bestemt form | decimalsystemet |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [desi-mal-syst-em] |
---|
Synonym | tiotalssystem |
---|
-
decimalsystem, talsystem som beror på ti forskellige cifre (har 10 som grundtal)
(matematik, geometri, algebra m.m.)
decimera verbum
Infinitiv | decimera |
---|
Præsens | decimerar |
---|
Imperfektum | decimerade |
---|
Participium | decimerat/decimerad |
---|
Udtale | [desi-mera] |
---|
Sproglig herkomst | afledt fra latin: udtage hver tiende, udtynde, nedbringe et antal , latin |
---|
-
decimere
(matematik, geometri, algebra m.m.)
-
formindske, reducere, skære ned
delbarhet substantiv
Singularis, ubestemt form | delbarhet |
---|
Singularis, bestemt form | delbarheten |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [del-bar-het] |
---|
-
delbarhed
(matematik, geometri, algebra m.m.)
eksempel
-
Oändlig delbarhet uppstår på olika sätt inom filosofi, fysik och ekonomi samt ordningsteori och sannolikhetsteori (grenar av matematiken)
Uendelig delbarhed opstår på forskellig vis inden for filosofi, fysik og økonomi samt ordensteori og sandsynlighedsteori (grene af matematikken)
delmängd substantiv
Singularis, ubestemt form | delmängd |
---|
Singularis, bestemt form | delmängden |
---|
Pluralis, ubestemt form | delmängder |
---|
Pluralis, bestemt form | delmängderna |
---|
Udtale | [del-mängd] |
---|
-
delmængde, del af en større gruppe af beslægtede ting
-
mængde hvis elementer alle er indeholdt i en anden mængde
(matematik, geometri, algebra m.m.)
determinant substantiv
Singularis, ubestemt form | determinant |
---|
Singularis, bestemt form | determinanten |
---|
Pluralis, ubestemt form | determinanter |
---|
Pluralis, bestemt form | determinanterna |
---|
Udtale | [de-terminannt] |
---|
-
determinant, hjælpemiddel ved visse beregninger i matematikken
(matematik, geometri, algebra m.m.)
diagonal adjektiv
Grundform | diagonal |
---|
Neutrum | diagonalt |
---|
Pluralis | diagonala |
---|
Udtale | [dia-gon-al] |
---|
-
diagonal, som følger en skrå linje fra et hjørne til et modstående, fx i et kvadrat
(matematik, geometri, algebra m.m.)
diagonal substantiv
Singularis, ubestemt form | diagonal |
---|
Singularis, bestemt form | diagonalen |
---|
Pluralis, ubestemt form | diagonaler |
---|
Pluralis, bestemt form | diagonalerna |
---|
Udtale | [dia-gon-al] |
---|
Sproglig herkomst | af græsk dia=gennem og gonia=vinkel, græsk |
---|
-
diagonal, linjestykke der forbinder to af en polygons hjørner (vinkelspidser) uden samtidig at være side i polygonen
(matematik, geometri, algebra m.m.)
-
også i mere almen betydning
eksempel
-
En annan sak som är svårt med skidor tycker jag är diagonalen i uppförsbackarna
En anden ting der er vanskelig, når vi taler om ski, synes jeg er skiløb på tværs op ad skibakkerne
-
gabardine, fintrådet stof af fx uld/bomuld
(håndarbejde, tøj, tekstiler)
eksempel
-
Diagonal är ett tätt och fintrådigt tyg med diagonalränder, lämpar sig bl.a. för impregnerde kappor
Gabardine er et tæt og fintrådet stof med diagonale striber, velegnet til bl.a. imprægnerede frakker
|