|
I alt 3 ord
spurt substantiv
| Singularis, ubestemt form | spurt |
|---|
| Singularis, bestemt form | spurten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | spurter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | spurterna |
|---|
| Udtale | [spurrt] |
|---|
-
spurt, forøgelse af hastigheden (især i en sportskonkurrence)
-
en ekstra indsats for at blive færdig med noget
eksempel
-
En spurt före examen i tyska
En spurt før eksamen i tysk
-
Nu reaspurt! Ta 3 handdukar betala för 2 (två)!
Nu er der ekstra udsalg! Køb 3 håndklæder, betal for 2!
spurta verbum
| Infinitiv | spurta |
|---|
| Præsens | spurtar |
|---|
| Imperfektum | spurtade |
|---|
| Participium | spurtat |
|---|
| Udtale | [spurrta] |
|---|
| Sproglig herkomst | spurt af oldengelsk sprutan, fra engelsk |
|---|
-
spurte, øge farten det sidste stykke
(sport, spil og leg)
eksempel
-
anstrenge sig ekstra meget ved afslutningen af fx en arbejdsopgave
spurtstyrka substantiv
| Singularis, ubestemt form | spurtstyrka |
|---|
| Singularis, bestemt form | spurtstyrkan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | spurtstyrkor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | spurtstyrkorna |
|---|
| Udtale | [spurrt-styrka] |
|---|
-
det at være spurtstærk/kunne øge hastigheden (især) på den sidste strækning
|
