I alt 2 ord
kränka verbum
Infinitiv | kränka |
---|
Præsens | kränker |
---|
Imperfektum | kränkte |
---|
Participium | kränkt |
---|
Udtale | [krängka] |
---|
-
krænke, såre, forulempe
eksempel
-
ikke respektere en aftale
eksempel
-
voldtage
kränkande adjektiv
Grundform | kränkande |
---|
Neutrum | kränkande |
---|
Pluralis | kränkande |
---|
Udtale | [kränk-annde] |
---|
Synonym | ärerörig |
---|
-
krænkende
|