|
I alt 11141 ord
sprall substantiv
| Singularis, ubestemt form | sprall |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprallet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sprall] |
|---|
-
spræl, sjov, ramasjang, fart, liv m.m.
eksempel
spralla verbum
| Infinitiv | spralla |
|---|
| Præsens | sprallar |
|---|
| Imperfektum | sprallade |
|---|
| Participium | sprallat |
|---|
| Udtale | [spralla] |
|---|
| Se også | sprattla |
|---|
| Sproglig herkomst | skånsk |
|---|
-
være sprælsk, sprælle, rende, slå sig løs, danse m.m.
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Efter maten spelades det musik och gästerna sprallade runt på gräsmattan
Efter maden blev der spillet musik, og gæsterne dansede rundt på græsplænen, slog sig løs
sprallig adjektiv
| Grundform | sprallig |
|---|
| Neutrum | spralligt |
|---|
| Pluralis | spralliga |
|---|
| Udtale | [sprall-ig] |
|---|
-
glad, livlig, overstadig
eksempel
spratt substantiv
| Singularis, ubestemt form | spratt |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprattet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | spratt |
|---|
| Pluralis, bestemt form | spratten |
|---|
| Udtale | [spratt] |
|---|
| Se også | gyckel, narrspel, rackartyg, skämt, streck |
|---|
-
trick, nummer, narrestreg
sprattel substantiv
| Singularis, ubestemt form | sprattel |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprattlet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sprattel] |
|---|
-
sprællende/spjættende bevægelser
eksempel
-
Vackert bensprattel på scenen när jag såg Romeo och Julia som balett
Smukt benspjæt på scenen da jeg så R. og J. som ballet (R. og J., tragedie af Shakespeare)
sprattelgubbe substantiv
| Singularis, ubestemt form | sprattelgubbe |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprattelgubben |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sprattelgubbar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sprattelgubbarna |
|---|
| Udtale | [sprattel-gubbe] |
|---|
-
sprællemand
|
