I alt 1453 ord
förgifta verbum
Infinitiv | förgifta |
---|
Præsens | förgiftar |
---|
Imperfektum | förgiftade |
---|
Participium | förgiftat/förgiftad |
---|
Udtale | [för-jiffta] |
---|
-
forgifte nogen/noget, ødelægge/forurene/præparere med gift
-
forgifte (i overført betydning)
eksempel
-
Stämningen dem emelllan var så förgiftad att man fruktade det värsta
Stemningen dem imellem var så forgiftet, at man frygtede det værste
förgiftning substantiv
Singularis, ubestemt form | förgiftning |
---|
Singularis, bestemt form | förgiftningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | förgiftningar |
---|
Pluralis, bestemt form | förgiftningarna |
---|
Udtale | [för-jifft-ning] |
---|
Synonym | intoxikation |
---|
-
forgiftning (også i overført betydning)
eksempel
-
Kontakta alltid Giftinformationscentralen vid förgiftning!
Tag altid kontakt til Giftinformationscentralen ved forgiftning!
-
Tragisk händelse på hotell i Stockholm. Diktaren Dan Andersson dog av cyanväteförgiftning därför att hotellet använt en giftig gas för att utrota vägglöss som var ett vanligt problem på den tiden
Tragisk begivenhed på hotel i S. Digteren D. A. døde af cyanbrinteforgiftning, fordi hotellet havde brugt en giftig gas for at udrydde væglus, som var et meget almindeligt problem den gang (D.A. 1888-1920, proletardigtningens pioner, poet, spillemand; især kendt for Kolarhistorier, Kolvaktarens visor, Svarta ballader)
sammensatte udtryk
-
matförgiftning; ostronförgiftning; svampförgiftning
madforgiftning; østersforgiftning; svampeforgiftning
-
blodförgiftning; blyförgiftning; rökförgiftning
blodforgiftning; blyforgiftning; røgforgiftning
förgjord adjektiv
Grundform | förgjord |
---|
Neutrum | förgjort |
---|
Pluralis | förgjorda |
---|
Udtale | [för-jourd] |
---|
Se også | förhäxa |
---|
-
forgjort, forhekset, forbandet, besat m.m.
særlige udtryk
-
Det är som förgjort, vara som förgjort
Det er rent forbandet (håbløst, umuligt), være håbløst
förglömma verbum
Infinitiv | förglömma |
---|
Præsens | förglömmer |
---|
Imperfektum | förglömde |
---|
Participium | förglömt/förglömd |
---|
Udtale | [för-glömma] |
---|
-
(for)glemme
förgrena sig verbum
Infinitiv | förgrena sig |
---|
Præsens | förgrenar sig |
---|
Imperfektum | förgrenade sig |
---|
Participium | förgrenat sig |
---|
Udtale | [för-grena sej] |
---|
-
forgrene sig
eksempel
förgrening substantiv
Singularis, ubestemt form | förgrening |
---|
Singularis, bestemt form | förgreningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | förgreningar |
---|
Pluralis, bestemt form | förgreningarna |
---|
Udtale | [för-gren-ing] |
---|
-
forgrening, opdeling i forskellige dele/grene
-
gren, del
(botanik)
förgripa sig på (mot) uregelmæssigt verbum
Infinitiv | förgripa sig på (mot) |
---|
Præsens | förgriper sig på (mot) |
---|
Imperfektum | förgrep sig på (mot) |
---|
Participium | förgripit sig på (mot) |
---|
Udtale | [för-gripa sej på (mout)] |
---|
-
forgribe sig på (bruge vold, sex)
eksempel
-
Mannen som hade förgripit sig på barn, dömdes till sluten vård
Manden, der havde forgrebet sig på børn, blev dømt til psykiatrisk behandling på lukket afd.
|