I alt 1453 ord
föregivande substantiv
Singularis, ubestemt form | föregivande |
---|
Singularis, bestemt form | föregivandet |
---|
Pluralis, ubestemt form | föregivanden |
---|
Pluralis, bestemt form | föregivandena |
---|
Udtale | [före-jiv-ande] |
---|
-
foregivende
föregiven, föregiver, föregivet, föregivit, föregivna
Se: förege
föregripa uregelmæssigt verbum
Infinitiv | föregripa |
---|
Præsens | föregriper |
---|
Imperfektum | föregrep |
---|
Participium | föregripit/föregripen/föregripet/föregripna |
---|
Udtale | [före-gripa] |
---|
-
foregribe, gøre noget for tidligt, komme før nogen med noget
föregå uregelmæssigt verbum
Infinitv | föregå |
---|
Præsens | föregår |
---|
Imperfektum | föregick |
---|
Participium | föregått/föregången/föregånget/föregångna |
---|
Udtale | [före-gå] |
---|
-
gå forud for
eksempel
-
foregå, ske
eksempel
föregående adjektiv
Grundform | föregående |
---|
Neutrum | föregående |
---|
Pluralis | föregående |
---|
Udtale | [före-gå-ende] |
---|
-
foregående, tidligere, forrige
eksempel
föregående substantiv
Singularis, ubestemt form | föregående |
---|
Singularis, bestemt form | föregåendet |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [före-gå-ende] |
---|
-
fortid, tidligere liv
eksempel
-
Vi har anställt Britta A., även om vi inte vet något om hennes föregående
Vi har ansat B. A., selv om vi ikke ved noget om hendes tidligere liv
föregångare substantiv
Singularis, ubestemt form | föregångare |
---|
Singularis, bestemt form | föregångaren/föregångarn |
---|
Pluralis, ubestemt form | föregångare |
---|
Pluralis, bestemt form | föregångarna |
---|
Udtale | [före-gång-are] |
---|
Se også | efterföljare |
---|
-
foregangsmand, foregangskvinde
eksempel
-
forgænger (i fx embedet)
|