|
I alt 3019 ord
ryggdunkare substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggdunkare |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggdunkaren/ryggdunkarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ryggdunkare |
|---|
| PLuralis, bestemt form | ryggdunkarna |
|---|
| Udtale | [rygg-dunk-are] |
|---|
-
rygklapper, person som støtter/hylder menneske med magt/succes, men evt. blot forsvinder når det ikke længere går godt for vedkommende (også i overført betydning)
eksempel
-
Man kan också säga att en ryggdunkare är en person som anstränger sig för att vara god vän med hela sin omgivning. Synonymer är jasägare och opportunist
Man kan også sige, at en rygklapper er en person der ønsker at være gode venner med sine omgivelser. Synonymer er jasiger og opportunist
-
En fråga är, vem vågar söka sig till exempelvis kommunala företag, om det där råder en kultur av ryggdunkare som blundar för alla möjliga oegentligheter?
Spørgsmålet er, hvem tør søge en stilling i eksempelvis kommunale virksomheder, hvis der der råder en kultur med rygklappere som lukker øjnene for alle mulige uhæderligheder
ryggfena substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggfena |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggfenan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ryggfenor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ryggfenorna |
|---|
| Udtale | [rygg-fena] |
|---|
-
rygfinne
(fisk m.m.)
ryggkota substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggkota |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggkotan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ryggkotor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ryggkotorna |
|---|
| Udtale | [rygg-kouta] |
|---|
-
ryghvirvel
(anatomi m.m.)
ryggläge substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggläge |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggläget |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | rygglägen |
|---|
| Pluralis, bestemt form | rygglägena |
|---|
| Udtale | [rygg-läge] |
|---|
-
rygleje, rygstilling, når man ligger på ryggen
rygglös adjektiv
| Grundform | rygglös |
|---|
| Neutrum | rygglöst |
|---|
| Pluralis | rygglösa |
|---|
| Udtale | [rygg-lös] |
|---|
| False friend | Dette ord kan let misforstås, eller betyder ikke det samme på svensk som på dansk. |
|---|
-
som mangler ryg(stød), fx sofa
ryggmärg substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggmärg |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggmärgen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [rygg-märrj] |
|---|
-
rygmarv, hvid/blød substans beklædt af en hinde
(anatomi m.m.)
eksempel
-
Ryggmärgens viktigaste funktion är att förmedla nervimpulser mellan kroppens perifera organ och hjärnan
Rygmarvens vigtigste funktion er at formidle nerveimpulser mellem kroppens perifere organer og hjernen
|
