|
I alt 2981 ord
ryggläge substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggläge |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggläget |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | rygglägen |
|---|
| Pluralis, bestemt form | rygglägena |
|---|
| Udtale | [rygg-läge] |
|---|
-
rygleje, rygstilling, når man ligger på ryggen
rygglös adjektiv
| Grundform | rygglös |
|---|
| Neutrum | rygglöst |
|---|
| Pluralis | rygglösa |
|---|
| Udtale | [rygg-lös] |
|---|
| False friend | Dette ord kan let misforstås, eller betyder ikke det samme på svensk som på dansk. |
|---|
-
som mangler ryg(stød), fx sofa
ryggmärg substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggmärg |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggmärgen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [rygg-märrj] |
|---|
-
rygmarv, hvid/blød substans beklædt af en hinde
(anatomi m.m.)
eksempel
-
Ryggmärgens viktigaste funktion är att förmedla nervimpulser mellan kroppens perifera organ och hjärnan
Rygmarvens vigtigste funktion er at formidle nerveimpulser mellem kroppens perifere organer og hjernen
ryggmärgsprov substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggmärgsprov |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggmärgsprovet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ryggmärgsprov/ryggmärgsprover |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ryggmärgsproven/ryggmärgsproverna |
|---|
| Udtale | [rygg-märrjs-prouv] |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
prøve taget af væsken mellem rygmarven og rygmarvshinden
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
eksempel
ryggmärgsreaktion substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggmärgsreaktion |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggmärgsreaktionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ryggmärgsreaktioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ryggmärgsreaktionerna |
|---|
| Udtale | [rygg-märrjs-re-akkschon] |
|---|
-
rygmarvsreaktion, hurtig nerveimpuls i rygmarven
-
reaktion der skyldes indlæring/opdragelse/fordomme, og som udløses uvilkårligt ved en bestemt påvirkning
ryggning substantiv
| Singularis, ubestemt form | ryggning |
|---|
| Singularis, bestemt form | ryggningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [rygg-ning] |
|---|
-
det at bakke
eksempel
-
Ryggning är t.ex. ett moment inom ridsporten dressyr som innebär att hästen backar
Rykning er fx et moment i ridesporten dressur, der indebærer at hesten bakker (baglæns march)
|
