I alt 1812 ord
invända verbum
Infinitv | invända |
---|
Præsens | invänder |
---|
Imperfektum | invände |
---|
Participium | invänt/invänd |
---|
Udtale | [inn-vännda] |
---|
Se også | genmäla, svara |
---|
-
indvende, komme med en indsigelse, protestere
eksempel
invändig adjektiv
Grundform | invändig |
---|
Neutrum | invändigt |
---|
Pluralis | invändiga |
---|
Udtale | [inn-vännd-ig] |
---|
Se også | utvändig |
---|
-
indvendig, som befinder sig på/angår indersiden af noget, som vender indad (også i overført betydning)
eksempel
invändning substantiv
Singularis, ubestemt form | invändning |
---|
Singularis, bestemt form | invändningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | invändningar |
---|
Pluralis, bestemt form | invändningarna |
---|
Udtale | [inn-vänn(d)-ning] |
---|
Se også | gensaga, protest, reservation |
---|
-
indvending, indsigelse
eksempel
invändningsfri adjektiv
Grundform | invändningsfri |
---|
Neutrum | invändningsfritt |
---|
Pluralis | invändningsfria |
---|
Udtale | [inn-vänn(d)-nings-fri] |
---|
Se også | korrekt |
---|
-
som man ikke kan indvende noget imod
invänta verbum
Infinitiv | invänta |
---|
Præsens | inväntar |
---|
Imperfektum | inväntade |
---|
Participium | inväntat/inväntad |
---|
Udtale | [inn-vännta] |
---|
-
afvente, vente på
eksempel
|