I alt 2962 ord
rikta verbum
Infinitiv | rikta |
---|
Præsens | riktar |
---|
Imperfektum | riktade |
---|
Participium | riktat/riktad |
---|
Udtale | [rikkta] |
---|
-
rette, indstille, vende, sigte
eksempel
-
Rikta kikaren mot den vackra utsikten
Se også inställa
Rette kikkerten mod den smukke udsigt
-
Rikta pistolen mot tinningen
Rette pistolen (sigte) mod tindingen
-
Det riktas anklagelser mot cykelryttaren
Der rettes anklager mod cykelrytteren
-
rette op (fx hjul)
riktad adjektiv
Grundform | riktad |
---|
Neutrum | riktat |
---|
Pluralis | riktade |
---|
Udtale | [rikkt-add] |
---|
-
henvendt/stilet til (kun til bestemte modtagere)
eksempel
-
rettet mod (retning)
eksempel
rikta in verbum
Infinitiv | rikta in |
---|
Præsens | riktar in |
---|
Imperfektum | riktade in |
---|
Participium | riktat in/riktad in |
---|
Udtale | [rikkta inn] |
---|
Synonym | inrikta |
---|
-
rette noget mod nogen
eksempel
rikta in sig på verbum
Infinitiv | rikta in sig på |
---|
Præsens | riktar in sig på |
---|
Imperfektum | riktade in sig på |
---|
Participium | riktat in sig på |
---|
Udtale | [rikkta in sej på] |
---|
-
tænke meget på noget og hellige sig det, koncentrere sig om noget
eksempel
-
Vårt företag har riktat in sig (inriktat sig) på resande för döva (Sign Travels, fyra resor om året)
Vores virksomhed har koncentreret sig om rejser for døve (S.T., fire rejser om året)
rikta sig mot (till) verbum
Infinitiv | rikta sig mot (till) |
---|
Præsens | riktar sig mot (till) |
---|
Imperfektum | riktade sig mot (till) |
---|
Participium | riktat sig mot (till) |
---|
Udtale | [rikkta sej mout, rikkta sej till] |
---|
-
rette/stile mod (til)
eksempel
-
have som mål at kritisere eller stoppe noget
eksempel
-
Demonstranterna riktar sig till läkemedelsindustrin
Demonstranterne henvender sig til medicinalindustrien
-
Ironin som var tydlig var riktad mot svägerskan
Ironien, der var tydelig, var rettet mod svigerinden
riktgivande adjektiv
Grundform | riktgivande |
---|
Neutrum | riktgivande |
---|
Pluralis | riktgivande |
---|
Udtale | [rikkt-jiv-ande] |
---|
-
retningsgivende, som angiver retningslinjerne
riktig adjektiv
Grundform | riktig |
---|
Neutrum | riktigt |
---|
Pluralis | riktiga |
---|
Udtale | [rikkt-ig] |
---|
-
rigtig, fejlfri, korrekt
eksempel
-
Få en riktig uppfattelse av läget
Få en rigtig opfattelse (et rigtigt indtryk) af situationen
-
Magdalena vann mycket riktigt tävlingen
Det er helt rigtigt, at det var M., der vandt konkurrencen
-
ægte, sand, virkelig
eksempel
-
Hon har ingen riktig matlust
Hun har ikke rigtig nogen appetit
-
Många ungdomar letar efter sin riktige far
Mange unge leder efter sin biologiske far
-
Riktigt silver
Se også genuin
Ægte sølv
-
-rigtig (sidste led i sammensætninger)
eksempel
særlige udtryk
-
Är du inte riktig (i huvudet)?
Er du rigtig vel forvaret?
-
Det enda riktiga
Det eneste rigtige, det bedste man kan gøre
riktighet substantiv
Singularis, ubestemt form | riktighet |
---|
Singularis, bestemt form | riktigheten |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [rikkt-i(g)-het] |
---|
-
rigtighed
|