|
I alt 5194 ord
bejb substantiv
| Singularis, ubestemt form | bejb |
|---|
| Singularis, bestemt form | bejben |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | bejbs |
|---|
| Pluralis, bestemt form | bejbsen |
|---|
| Udtale | [bejjb] |
|---|
| Synonym | babe |
|---|
| Sproglig herkomst | babe, fra engelsk |
|---|
-
pige
eksempel
bejublad adjektiv
| Grundform | bejublad |
|---|
| Neutrum | bejublat |
|---|
| Pluralis | bejublade |
|---|
| Udtale | [be-jubl-add] |
|---|
-
tiljublet
eksempel
-
Ett oväntat, men bejublat framträdande
En uventet, men tiljublet fremtræden
bekant adjektiv
| Grundform | bekant |
|---|
| Neutrum | bekant |
|---|
| Pluralis | bekanta |
|---|
| Udtale | [be-kannt] |
|---|
-
bekendt (substantiveret adj.)
eksempel
bekant adjektiv
| Grundform | bekant |
|---|
| Neutrum | bekant |
|---|
| Pluralis | bekanta |
|---|
| Udtale | [be-kannt] |
|---|
-
bekendt med, vidende om, som man ved
eksempel
-
kendt (af mange), berømt
eksempel
-
Filosofen Kant är världsbekant bland fackkunskapen
Se også känd, välbekant
Filosoffen K. er verdenskendt i faglige kredse
-
fortrolig med
eksempel
-
som man kender ('bekant' i denne betydning bruges også som subst.)
eksempel
-
Min faster är bekant med din faster
Min faster kender din faster
-
Det är en bekant till mig som ska chefa över Nordic Battlegroup
Det er en, jeg kender, der skal være chef for N.B.
særlige udtryk
-
Göra sig bekant med någon/något
Få noget mere at vide om nogen/noget, prøve på at lære nogen/noget bedre at kende
-
Det är allmänt bekant
Som alle ved, mange mennesker ved at ...
-
Som bekant
Som næsten alle ved
-
Gamla bekanta
Personer som man har kendt i lang tid
bekanta sig verbum
| Infinitiv | bekanta sig |
|---|
| Præsens | bekantar sig |
|---|
| Imperfektum | bekantade sig |
|---|
| Participium | bekantat sig |
|---|
| Udtale | [be-kannta sej] |
|---|
-
indlede bekendtskab, lære nogen/noget (bedre) at kende, skaffe sig mere viden om nogen/noget
eksempel
-
sætte sig ind i
eksempel
bekantgöra uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | bekantgöra |
|---|
| Præsens | bekantgör |
|---|
| Imperfektum | bekantgjorde |
|---|
| Participium | bekantgjort/bekantgjord |
|---|
| Udtale | [be-kannt-jöra] |
|---|
-
bekendtgøre
bekanting substantiv
| Singularis, ubestemt form | bekanting |
|---|
| Singularis, bestemt form | bekantingen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | bekantingar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | bekantingarna |
|---|
| Udtale | [be-kannt-ing] |
|---|
| Se også | bekant |
|---|
-
bekendt, person man kender
eksempel
-
I dag sprang jag på en bekanting från studietiden
I dag løb jeg ind i en jeg kendte, mens jeg studerede, en bekendt fra studietiden
|