|
I alt 5194 ord
behärska verbum
| Infinitiv | behärska |
|---|
| Præsens | behärskar |
|---|
| Imperfektum | behärskade |
|---|
| Participium | behärskat/behärskad |
|---|
| Udtale | [be-härrska] |
|---|
-
beherske, have magt over
eksempel
-
Gerillan behärskar de sydliga provinserna
Se også dominera, förhärska, styra
Guerillaen behersker de sydlige provinser
-
mestre, kunne noget meget godt
eksempel
behärskad adjektiv
-
behersket, kontrolleret
behärskning substantiv
| Singularis, ubestemt form | behärskning |
|---|
| Singularis, bestemt form | behärskningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [be-härsk-ning] |
|---|
| Synonym | sans |
|---|
-
beherskelse
eksempel
-
Vendela visar en kolossal självbehärskning
V. udviser meget stor selvbeherskelse
-
Dörrslusken tappade (förlorade) behärskningen och började slå
Dørmanden mistede besindelsen og begyndte at slå
behörig adjektiv
| Grundform | behörig |
|---|
| Neutrum | behörigt |
|---|
| Pluralis | behöriga |
|---|
| Udtale | [be-hör-ig] |
|---|
-
behørig, passende, som sig hør og bør
-
passende, med den nødvendige uddannelse
eksempel
-
bemyndiget, beskikket
(jura, lov og ret)
behörighet substantiv
| Singularis, ubestemt form | behörighet |
|---|
| Singularis, bestemt form | behörigheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [be-hör-i(g)-het] |
|---|
-
bemyndigelse, beføjelse, autorisation
(jura, lov og ret)
eksempel
-
Kvinnors behörighet till prästerliga ämbeten
Kvinders bemyndigelse til præsteembeder
-
Hur är det med svensk domstols behörighet vid gränsöverskridande fall?
Hvordan forholder det sig med svenske domstoles beføjelser i grænseoverskridende retssager?
-
krav om passende træning/uddannelse/kompetence
eksempel
-
Vi söker yrkeslärare med behörighet och inriktning: restaurangutbildning
Se også inriktning
Vi søger kvalificerede faglærere inden for køkken-, hotel- og restaurantuddannelsen
-
rettighed, authority (eng.)
(IT m.m.)
behöva verbum
| Infinitiv | behöva |
|---|
| Præsens | behöver |
|---|
| Imperfektum | behövde |
|---|
| Participium | behövt/behövd |
|---|
-
behøve, have brug for, trænge til
eksempel
-
være nødvendig
eksempel
-
Det behöver inte vara det som avgör saken
Det er nødvendigvis ikke det, der afgør sagen (er afgørende)
behövande adjektiv
| Grundform | behövande |
|---|
| Neutrum | behövande |
|---|
| Pluralis | behövande |
|---|
| Udtale | [be-höv-ande] |
|---|
-
trængende, som trænger til/som har brug for hjælp
eksempel
|
