I alt 11155 ord
svidande adjektiv
Grundform | svidande |
---|
Neutrum | svidande |
---|
Pluralis | svidande |
---|
Udtale | [svid-annde] |
---|
-
skarp, ubønhørlig, blødende m.m.
eksempel
-
Svidande hjärta, svidande nederlag, svidande vidräkning
Blødende hjerte, forsmædeligt nederlag, ubønhørligt opgør
-
S fick svidande kritik
S (socialdemokraterne) fik sviende kritik
svida om verbum
Infinitiv | svida om |
---|
Præsens | svidar om |
---|
Imperfektum | svidade om |
---|
Participium | svidat om/svidad om |
---|
Udtale | [svida omm] |
---|
-
klæde om
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Vi ska på teatern så jag måste svida om till snyggkostym
Vi skal i teat(e)ret, så jeg er nødt til at ha' mit pæne sæt tøj på (klæde om)
svida (upp) sig verbum
Infinitiv | svida (upp) sig |
---|
Præsens | svidar (upp) sig |
---|
Imperfektum | svidade (upp) sig |
---|
Participium | svidat (upp) sig |
---|
Udtale | [svida (upp) sej] |
---|
-
tage fint/pænt tøj på
(hverdagssprog/slang)
eksempel
svidig adjektiv
Grundform | svidig |
---|
Neutrum | svidigt |
---|
Pluralis | svidiga |
---|
Udtale | [svid-ig] |
---|
-
vred, sur
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
I dag var min häst riktigt svidig, hon slog med huvudet och stegrade sig
I dag var min hest rigtigt vred, hun slog med hovedet og rejste sig på bagbenene
svidknott substantiv
Singularis, ubestemt form | svidknott |
---|
Singularis, bestemt form | svidknottet |
---|
Pluralis, ubestemt form | svidknott |
---|
Pluralis, bestemt form | svidknotten |
---|
Udtale | [svid-knått] |
---|
Se også | knott |
---|
-
mitte, ca. 2 mm lang myg
(zoologi)
eksempel
svika uregelmæssigt verbum
Infinitiv | svika |
---|
Præsens | sviker |
---|
Imperfektum | svek |
---|
Participium | svikt/svikit/sviken/svikta/svikna |
---|
Udtale | [svika] |
---|
-
svigte/skuffe nogen
eksempel
-
ikke gøre det som man har lovet
eksempel
-
svigte, glippe, slå klik (om abstrakt foreteelse)
eksempel
-
Modet svek Frida och hon avslöjade inte hur det egentligen förhöll sig
Se også gäcka, överge
Modet svigtede F., og hun afslørede ikke hvordan det egentlig forholdt sig
svikare substantiv
Singularis, ubestemt form | svikare |
---|
| svikaren/svikarn |
---|
| svikare |
---|
| svikarna |
---|
Udtale | [svik-are] |
---|
-
person der svigter/ikke gør det hun/han har lovet
eksempel
-
Lämna partiet – då vore man en svikare!
Forlade partiet - så ville man være en der svigter (en vendekåbe, en frafalden)!
|