I alt 2962 ord
resignation substantiv
Singularis, ubestemt form | resignation |
---|
Singularis, bestemt form | resignationen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [re-singn-aschon, re-sinjn-aschon] |
---|
-
resignation, modløshed m.m.
eksempel
-
Laget kände en viss resignation men dom förstod att dom ine skulle vinna tävlingen
Holdet følte en vis resignation, men de forstod, at de ikke ville kampen (konkurrencen)
resignera verbum
Infinitiv | resignera |
---|
Præsens | resignerar |
---|
Imperfektum | resignerade |
---|
Participium | resignerat/resignerad |
---|
Udtale | [re-sinj-era, re-singn-era] |
---|
Se også | foga sig, ge upp |
---|
Sproglig herkomst | resignare= forklare ugyldig, latin |
---|
-
resignere, finde sig i
eksempel
resignerad adjektiv
Grundform | resignerad |
---|
Neutrum | resignerat |
---|
Pluralis | resignerade |
---|
Udtale | [re-singn-eradd, re-sinjn-er-add] |
---|
Synonym | uppgiven |
---|
-
resigneret, som har slået sig til tåls
eksempel
-
En resignerad blick, en resignerad gest (udt. schesst), en resignerad människa, en resignerad suck
Et resigneret blik, en resigneret gestus, et resigneret menneske, et resigneret suk
-
Lärarna resignerade inför skolans sparprogram och de nya reglerna
Lærerne er resignerede over for skolens spareprogram og de nye regler
resiliens ubøjeligt substantiv
Udtale | [re-silli-enns] |
---|
Sproglig herkomst | resilience=spændstighed, robusthed af latin resilientia=elasticitet, evne til at bøje af, fra engelsk |
---|
-
resiliens, modstandskraft, modstandsdygtighed, evne til at stå imod, evne til at håndtere en kritisk eller truende situation og komme uskadt eller styrket igennem den
eksempel
-
Ordet resiliens är nu vanligt inom områden som ekologi, ekonomi och psykologi
Ordet resiliens er nu almindeligt inden for områder som økologi, økonomi og psykologi
-
Cyberresiliens är förmågan att stå emot it-attacker och upprätthålla grundkläggande funktioner
Cyberresiliens er evnen til at stå imod it-angreb og opretholde grundlæggende funktioner
resilient adjektiv
Grundform | resilient |
---|
Neutrum | resilient |
---|
Pluralis | resilienta |
---|
Udtale | [re-sili-ennt] |
---|
Se også | motståndskraftig |
---|
Sproglig herkomst | resilient=modstandsdygtig, robust (af latin resiliens, præs. part. af resilire=springe tilbage, vige tilbage), engelsk |
---|
-
resilient, som kan overleve/gendanne sig selv (fx om samfund, system)
-
bruges i sær om økosystemer
(klima, miljø, økologi)
resistans substantiv
Singularis, ubestemt form | resistans |
---|
Singularis, bestemt form | resistansen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [re-sist-anns, re-sist-angs] |
---|
Synonym | motstånd |
---|
Se også | impedans, kapacitans, konduktans |
---|
-
resistans, elektrisk modstand i et stof
resistens substantiv
Singularis, ubestemt form | resistens |
---|
Singularis, bestemt form | resistensen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [re-si-stenns] |
---|
Sproglig herkomst | fra latin resistentia, afledt af resistere=gøre modstand, stå imod, latin |
---|
-
resistens, modstandsevne, især over for sygdomsfremkaldende/nedbrydende stoffer
eksempel
resistensområde substantiv
Singularis, ubestemt form | resistensområde |
---|
Singularis, bestemt form | resistensområdet |
---|
Pluralis, ubestemt form | resistensområden |
---|
Pluralis, bestemt form | resistensområdena |
---|
Udtale | [re-sist-enns-omm-råde] |
---|
-
bjergområde med modstandsevne over for forvitring/erosion
|