|
I alt 2981 ord
renare substantiv
| Singularis, ubestemt form | renare |
|---|
| Singularis, bestemt form | renaren/renarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | renare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | renarna |
|---|
| Udtale | [ren-are] |
|---|
-
renser, filter
-
-renser
Renat egennavn
-
brændevin uden krydderier
(drikke m.m.)
eksempel
-
Renat brännvin är en vattenklar svensk vodka
Renat brændevin er en vandklar svensk vodka
-
Jag späder gärna ut kaffet med Renat
Jeg hælder gerne lidt brændevin i min kaffe
Renbeteskonventionen substantiv singularis
| Singularis, ubestemt form | - |
|---|
| Singularis, bestemt form | Renbeteskonventionen |
|---|
| Udtale | [ren-bet-es-konn-vennschon-en] |
|---|
| Se også | bete |
|---|
-
konvention for rensdyrpassere i Norge och Sverige
rendera verbum
| Infinitiv | rendera |
|---|
| Præsens | renderar |
|---|
| Imperfektum | renderade |
|---|
| Participium | renderat |
|---|
| Udtale | [rennd-era] |
|---|
| Synonymer | avkasta, inbringa |
|---|
| Se også | åsamka |
|---|
-
indbringe, give i udbytte, skaffe på halsen
eksempel
-
Tacklingen renderade Jon tre minuters utvisning
Tacklingen indbragte J. tre minutters udvisning
-
Sara är överlycklig. Hennes rapporter har renderat Stora journalistpriset
S. er lykkelig. Hendes rapporter har belønnet hende med 'Den store journalistpris'
rendezvous substantiv
| Singularis, ubestemt form | rendezvous |
|---|
| Singularis, bestemt form | rendezvouset |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | rendezvouser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | rendezvouserna |
|---|
| Udtale | [rangde-vou] |
|---|
-
rendezvous, kort møde mellem elskende, stævnemøde
-
sammenkobling af bemandede rumfartøjer
(astrologi, astronomi, kosmos, rummet, rumparlør)
eksempel
renegat substantiv
| Singularis, ubestemt form | renegat |
|---|
| Singularis, bestemt form | renegaten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | renegater |
|---|
| Pluralis, bestemt form | renegaterna |
|---|
| Udtale | [re-neg-at] |
|---|
| Se også | avfälling, överlöpare |
|---|
| Sproglig herkomst | viarenégat fra middelalderlatin renegatus, afledt af renegare=fornægte, sige nej igen, fransk |
|---|
-
renegat, person der har forladt sin politiske/religiøse overbevisning
|
