|
I alt 3046 ord
religiositet substantiv
| Singularis, ubestemt form | religiositet |
|---|
| Singularis, bestemt form | religiositeten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [re-li-os-itet] |
|---|
-
religiøsitet
(religion, mytologi, folketro)
relik substantiv
| Singularis, ubestemt form | relik |
|---|
| Singularis, bestemt form | reliken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | reliker |
|---|
| Pluralis, bestemt form | relikerna |
|---|
| Udtale | [re-lik] |
|---|
| Sproglig herkomst | relinquere=efterlade, latin |
|---|
-
relikvie, rest af noget som har tilhørt/haft forbindelse til en hellig person (levning)
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
Med reliker av helgon avses ofta deras ben, men ibland avses också deras personliga ägodelar, t.ex. en skjorta eller en trästicka
Se også svepduk
Med relikvier af helgener hentydes ofte til deres ben (knogler), men af og til hentyder man også til deres personlige ejendele, fx en skjorte eller en træsplint
relikt substantiv
| Singularis, ubestemt form | relikt |
|---|
| Singularis, bestemt form | relikten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | relikter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | relikterna |
|---|
| Udtale | [re-likkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | relinquere=efterlade, latin |
|---|
-
relikt, levning
reling substantiv
| Singularis, ubestemt form | reling |
|---|
| Singularis, bestemt form | relingen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | relingar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | relingarna |
|---|
| Udtale | [rel-ing] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra nedertysk reling, regeling, afledt af middelnedertysk regel=slå, tværstang, plattysk |
|---|
-
ræling, en skibssides øverste kant, som regel forlænget op over dækket for at forhindre at personer eller ting falder over bord
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
relä substantiv
| Singularis, ubestemt form | relä |
|---|
| Singularis, bestemt form | reläet/relät |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | reläer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | reläerna |
|---|
-
relæ, elektrisk anordning
rem substantiv
| Singularis, ubestemt form | rem |
|---|
| Singularis, bestemt form | remmen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | remmar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | remmarna |
|---|
| Udtale | [remm] |
|---|
-
rem, bånd
eksempel
-
På Jesu tid var fotbeklädnaden vanligtvis sandaler med sulor av läder eller trä som fästes med remmar
På J. tid var fodtøjet almindeligvis sandaler med læder- eller træsål som blev holdt fast med remme
særlige udtryk
-
Ligga som en rem efter marken (banan, snön)
Fare afsted, løbe meget hurtigt
-
Lägga på en rem
Skynde sig
-
Skära breda remmar ur någons hud (läder, rygg)
Berige sig på nogens bekostning
rem substantiv pluralis
-
rem (Röntgen Equivalent Man) er en forældet måleenhed for ioniserende strålingsdosis
|
