terräng substantiv
| Singularis, ubestemt form | terräng |
|---|
| Singularis, bestemt form | terrängen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | terränger |
|---|
| Pluralis, bestemt form | terrängerna |
|---|
| Udtale | [terr-äng] |
|---|
| Sproglig herkomst | terrain, af latin terrenus=ang. jord, af terra=jord, fransk |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
terræn, areal, et landområdes jordoverflade, især mht kontur/kvalitet/bevoksning
eksempel
-
Platt terräng, sluttande terräng, stenig terräng
Fladt terræn, skrånende terræn, stenet terræn
-
Huggormar gillar en backig terräng där dom snabbt kan förflytta sig mellan soliga och skuggiga platser och på så sätt reglera sin kroppstemperatur
Hugorme kan godt li' et bakket terræn, hvor de hurtigt kan skifte mellem solrige og skyggefulde steder og på den måde regulere sin kropstemperatur
-
terrænløb
særlige udtryk
-
Förlora (tappa) terräng
Miste (tabe) terræn, miste indflydelse (udbredelse)
-
Sondera terrängen, lodde stemningen, føle sig for
Sondere terrænet
-
Vinna terräng
Vinde terræn, vinde mere indflydelse
|
