renässans substantiv
| Singularis, ubestemt form | renässans |
|---|
| Singularis, bestemt form | renässansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | renässanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | renässanserna |
|---|
| Udtale | [re-nes-anns, re-nes-angs] |
|---|
| Sproglig herkomst | renaissance=genfødsel, af re- og afledning af naître=føde, fransk |
|---|
-
renæssance, periode i europæisk kulturhistorie, ca. 1400-1600, præget af blomstrende kunstnerisk og intellektuel aktivitet
-
stilart, fx inden for arkitekturen
(arkitektur, byggeri m.m.)
eksempel
-
Renässansen anses ha börjat i Florens. I Sverige hade vi renässans fram till stormaktstidens början. Den svenska 'renässansen' var närmast det samma som Vasastilen
Man mener, at renæssancen begyndte i Firenze. I S. havde vi renæssance frem til 'stormagttidens' begyndelse. Den svenske 'renæssance' var nærmest (omtrent) det samme som 'Vasastilen' (Renæssancen fra ca. 1350-1400 varede i ca. 200 år. Svensk stormagtstid 1611-1721)
-
opblomstring, genfødsel
eksempel
-
Svensk folkmusik upplevde en renässans i mitten på 1960-talet. Inspirationen kom från musiker som Jan Johansson
Svensk folkemusik oplevede en opblomstring i midten af 1960-erne. Inspirationen kom fra musikere som J. J. (Jan Johansson's 'Jazz på svenska' 1962)
|
