pipa substantiv
| Singularis, ubestemt form | pipa |
|---|
| Singularis, bestemt form | pipan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | pipor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | piporna |
|---|
| Udtale | [pipa] |
|---|
-
pibe (fx tobakspibe)
eksempel
-
pibe (instrument)
(musik, instrument m.m.)
-
del af noget formet som et rør
sammensatte udtryk
-
piphuvud; piprensare; pipskaft; pipstoppare
pibehoved; piberenser; pibeskaft; metalgenstand som man stopper piben med
-
lerpipa; säckpipa; visselpipa
kridtpibe; sækkepibe; trillefløjte
særlige udtryk
-
Dansa efter någons pipa
Danse efter nogens pibe, rette sig i et og alt efter nogen
-
Dra åt pipan!
Gå ad hekvede til! Skrid!
-
Gå åt pipan, gå åt pipsvängen
Mislykkes, gå ad Pommern til
-
Skära pipor i vassen
Skaffe sig fordele på en behagelig måde
-
Det blir annat ljud i pipan
Piben får en anden lyd
-
En pipa snus
En bagatel
|
